Få hjælp fra en af vores frivillige juniorkonsulenter

06/04 - 2017 |

Ønsker jeres klub at sætte fokus på de unge og være med til at få flere juniorer i golfsporten? Hvis ja, så har vi ekstra hjælp at tilbyde.

I 2016 introducerede vi 15 frivillige juniorkonsulenter for at hjælpe klubberne med at skabe et attraktivt juniormiljø. Dette tiltag fortsætter vi i 2017, hvor juniorkonsulenterne vil bidrage til at skabe sjove og attraktive juniormiljøer.

I år sætter vi ekstra fokus på at rekruttere flere juniorer i de danske klubber. Helt konkret lancerer vi i uge 31 for første gang "Juniorugen", der er en landsdækkende junior-rekrutteringskampagne, som alle landets golfklubber kan tilmelde sig.


VIL I HAVE HJÆLP FRA EN AF VORES JUNIORKONSULENTER?

Det vil i forbindelse med Juniorugen være muligt at få en juniorkonsulent tilknyttet, som kan være behjælpelig med vidensdeling, nye ideer eller blot ekstra hænder til at løfte arbejdet med at planlægge og gennemføre Juniorugen.

 

Dansk Golf Union søger derfor klubber, som ønsker at sætte fokus på de unge golfspillere, og har lyst til at indgå et samarbejde med en juniorkonsulent. For at lykkes med samarbejdet må både klub, udvalg, trænere og DGU prioritere sagen og arbejde målrettet. Naturligvis med klubbens udgangspunkt, mål og ønsker for øje, hvorfor samarbejdet indledes med en forventningsafstemning. Det er op til golfklubben at bestemme hvorvidt juniorkonsulenten skal tilknyttes specifikt i forhold til "Juniorugen" eller med et mere generelt fokus på juniorudviklingen i klubben.

Ønsker jeres klub at indgå et samarbejde med en af vores juniorkonsulenter, så kontakt udviklingskonsulent Christian Møller på mail: chm@dgu.org eller mobil 2383 6811.

Ønsker I mere information om selve Juniorugen så kontakt turnerings- og udviklingskonsulent Rikke Haurvig på rha@dgu.org eller mobil 4116 6540.

 

ER DIN GOLFKLUB TILMELDT JUNIORUGEN?

Find mere information og tilmeld klubben her: