Turfgrass App

27/04 - 2017 | Henriette Krøyer

Udgangspunktet for målrettet pleje af golfbanen er at kende sin nuværende status. Det er derfor helt afgørende at kunne registrere forholdende på sin bane..

For at gøre denne registrering så let som mulig har Dansk Golf Union udviklet en ny app til greenkeeperne.

App'en hedder "Turfgrass" og kan downlaodes på enten App store (IOS-brugere) eller på Android Market (Android-brugere).

Ved at anvende denne app, vil greenkeeperne let og hurtigt kunne registrere eksempelvis skadevoldere, beplantning og baneudstyr på et kort.

 

Sådan fungerer det

Greenkeren registrerer placeringen af skadestedet og typen af skade, når den ses på banen. Via et tilhørende kort-system til computeren vil greenkeeperen herefter kunne se alle sine registreringer. På den måde kan han følge med i om eksempelvis den nuværende pleje er effektiv mod sneskimmelangreb på greens, eller om ukrudtstrykket er stigende eller faldende på fairway.

For at kunne anvende det tilhørende kortsystem på computeren kontaktes banekonsulenterne i Dansk Golf Union, der vil sørge for et specifikt login og password for netop jeres bane.
 

Videoen i toppen gennemgår funktionerne i Turfgrass App'en.