Turnerings- og regelkomitéen

24/01 - 2017 | Steven Errebo

Kommitéens formål

I henhold til DGU's vedtægter §9, stk. 6 har DGU's bestyrelse nedsat en komité som benævnes Turnerings- og Regelkomitéen. DGU's bestyrelse fastlægger generelle regler for komiteens arbejde, herunder de budgetmæssige rammer. Formanden for komiteen inviteres til et årligt møde med DGU's bestyrelse.

Komitéen har 4 primære formål:

  • At fungere som øverste instans for regelområdet i Danmark: Komitéen rådgiver overordnet om Golfreglerne, godkender lokale regler og følger golfreglernes udvikling i forhold til R&A og The United States Golf Association.

  • I forbindelse med DGU turneringer at fungere som "Komitéen" i henhold til Golfreglernes regel 33 og 34.

  • At højne kvaliteten af danske turneringer bl.a. ved på forespørgsel at udtale sig om rigtigheden af en truffet afgørelse.

  • Sikre det faglige indhold af DGU's kurser på regel og turneringsområdet

 

Kompetancer

At træffe afgørelser om:

  • Turnerings- og regeltvister som opstår i forbindelse med DGU turneringer uden en DGU turneringsleder

  • Indsendte protester til behandling i henhold til golfreglerne

  • Regelproblemer eller uoverensstemmelser som den lokale turneringsledelse ønsker hjælp til at få afgjort i henhold til regel 34-3, stk. 2

  • Hvorvidt en klubs lokale regler er ulovlige eller uhensigtsmæssige

  • Straf for overtrædelse af kodeks for deltagelse i DGU turneringer

På forespørgsel udtale sig om:

  • Rigtigheden af uomstødelige afgørelser truffet af turneringskomiteen under turneringen.

  • Rigtigheden af klubbernes fortolkninger af Golfreglerne

Deslige:

  • I samarbejde med DGU's sekretariat at udfærdige turneringsbetingelserne til samtlige DGU turneringer

  • Der indhentes eksterne specialister/kompetencer til ToRK i sager hvor dette måtte findes nødvendigt

 

Medlemmer

Arbejdsområder

Jan Rye (formand)

Ledelse og adm. af Komiteen
Underviser ved DGU's Dommerkursus
Bagvagt ved Danmarksturneringen
Sparring/back-up på regelspørgsmål
Spørgsmål angående udstyr
Sparringspartner på regelspørgsmål i protester på følgende turneringer:
Danmarksmesterskaber
Juniorturneringer

Niels Pein

DGU's primære kontaktperson vedr. regelspørgsmål
Bagvagt ved Danmarksturneringen
Sparringspartner på regelspørgsmål i protester på følgende turneringer:
Danmarksturneringen
Elite Serien
Senior Tour

Ole Juul

Godkendelse af Lokale regler
Bagvagt ved Danmarksturneringen

Henrik Hove Andersen

Danmarksturneringen
Elite Serien
Senior Tour
Bagvagt ved Danmarksturneringen

Ulrik Hansen

Danmarksmesterskaber
Juniorturneringer
Synoptik Cup
Bagvagt ved Danmarksturneringen

 

Kontakt hos Dansk Golf Union

Regel-, Handicap- og Turneringskonsulent
Nick Hüttel
Mail: nih@dgu.org
Telefon: 4326 2703