Hjemmeside

De fleste danske golfklubber har i dag en hjemmeside. Men ønsker i en underside eller adgang til en del af hjemmesiden der henvender sig til juniorer, så tag kontakt til klubbens sekretariat. En hjemmeside er i dag det primære medie når man skal kommunikerer til en ung og moderne målgruppe. Husk derfor at sprogbruget ikke behøves at være tungt og kedeligt - men hellere livligt og ungt.

Hvis i uploader billeder til jeres side, så husk at være opmærksom på, at i skal  have godkendelse for dette af juniorer og deres forældre. Dette kan bl.a. gøres på følgende måde. På jeres hjemmeside, på invitationer til arrangementer/aktiviteter, turneringer m.m. kan der skrives følgende:

"I forbindelse med klubbens arrangementer vil der være fotografer til stede. Alt fotomateriale optaget af klubbens fotografer (eller af fotografer, der overdrager rettigheder til fotomateriale til klubben) under disse arrangementer tilhører klubben og kan derfor benyttes i enhver golfrelateret sammenhæng, herunder markedsføringsøjemed. Deltagere bekræfter ved deres tilmelding at være indforstået hermed, og for personer under 18 samtykker forældrene ved tilmelding af deres barn."

For at lette jeres kommunikation til juniorerne og deres forældre, vil det være en god idé at opdrage jeres juniorer og forældre til at bruge hjemmesiden. Det gør det også meget nemmere for jer, når I skal informere om jeres aktiviteter m.m.