Skolebesøg
Rekruttering handler også om at involvere nærområdet. I de
fleste golfklubber spiller der sikkert en lærer, som arbejder på en
skole i kommunen. Dette er en god vej til at komme i kontakt
med den lokale skole, omkring et besøg af klasserne - eller nogle
af dem - som en del af deres idrætsundervisning.
Aktiviteterne ved et skolebesøg kan varetages af hjælpere fra
klubben og med hjælp fra klubbens træner. Husk at golf er meget
andet end at stå på en lang række på driving range.
Find også inspiration til skolebesøget under de andre tiltag til
rekruttering af juniorer.
Som ved alle andre rekrutteringstiltag, husk at give eleverne
noget med hjem, så de kan se, hvornår de igen kan komme og spille
golf. Find inspiration til dette materiale på kommunikationssiderne.
Skal du arrangere et skolebesøg?
Du kan få hjælp i vores skabeloner til brev og
program. Hvis I skriver et brev til skolen, så husk at stile
det til skolens idrætslærere.