Aldersrelateret træning i golf
Aldersrelateret træning i golf omhandler principper for at træne
golfspillere, fra de er cirka fem år gamle, til de er voksne. Bogen
er udgivet af Dansk Golf Union i samarbejde med Team Danmark og
skrevet til golfspillernes trænere, men både juniorledere,
eliteledere, forældre og golfspillerne selv kan få noget ud af at
læse med.
Det er et centralt ærinde for bogen at beskrive, hvilke krav der
skal honoreres for, at en golfspiller kan udvikle sig til en
professionel topspiller på internationalt niveau. Det er dog langt
fra det eneste, Aldersrelateret træning i golf handler om.
Nøgleordet er glæde og trivsel
Nøgleordet for velfungerende talentudviklingsmiljøer i golf er
glæde og trivsel - ligesom for velfungerende træningsmiljøer i golf
generelt. Forskellen på elitetræning og breddetræning er ikke så
meget forskelle i aktiviteterne, men i niveauet i
aktiviteterne.
Hvis man følger bogens principper for aldersrelateret træning i
golf, skaber man grundlag for, at både elitespilleren og
breddespilleren oplever en sport med indhold og glæde. Det er i
lige så høj grad dette ærinde, Aldersrelateret træning i golf
har.
Anbefalet af PGA og DJGA
"Aldersrelateret træning i golf er et must read for dig, der
arbejder med junior- og elitetræning. Bogen giver dig en
forståelse for, hvilke mentale, fysiske, tekniske og taktiske
begreber, der skal introduceres hvornår i fasen fra ung junior til
seniorspiller. Derudover giver bogen dig inspiration til, hvordan
den enkelte junior skal trænes for at skabe præcis den udvikling,
der giver junioren motivation og glæde i golfsporten".
Thomas Poulsen, medlem af PGA's bestyrelse og træner på
Sportstar College Ikast-Brande.
"Jeg vil opfordre alle trænere og juniorledere til at læse
Aldersrelateret træning i golf. Det er en super bog, der både kan
læses fra ende til anden og bruges som opslagsværk. Faktisk vil jeg
gå så vidt og sige, at det er en bog, du bør læse, hvis du er
engageret i dit arbejde med unge golftalenter."
Peter Thomsen, stifter og ejer af DJGA og ejer af Nyholm Golf
Academy.
Køb bogen
Bogen Aldersrelateret Træning i golf kan bestilles her ved
henvendelse til DGU: info@dgu.org.