Hjælp til træning
Hvordan får juniorudvalget sammen med klubbens træner opbygget
den bedste træningsplanlægning, så juniorerne udvikler sig,
udstråler glæde og bibeholder lysten til at spille golf?
De efterfølgende anbefalinger tager udgangspunkt i DGU´s
Aldersrelateret træning i golf og Team Danmarks aldersrelaterede
træningskoncept, som har inddelt børn og unge i postpubertet,
pubertet og prepubertet.
Træningsplanlægning
- Lav hvert år en plan for træningsmængde,
træningsindhold, events mm. Denne udarbejdes af klubbens
træner og medlem fra juniorudvalget.
- Inddel året i temaer, sådan at fysisk/motorisk
træning i højere grad foregår om vinteren, og short game tager over
i sommerperioden.
- Træningsmængden afhænger af alder, niveau og motivation.
- Organiser træning i sportshaller/fitness
centre.
- Brug specialiserede trænere. Uddannet PGA pro
til træninger, hvor fokus er på teknisk træning og en træner med
fysisk/motorisk baggrund anbefales tilknyttet.
- Træning handler om udvikling af kompetencer på lang
sigt.
- Detaljegraden af træningsplanlægning øges i takt med
den enkelte juniors alder og niveau.
Træningsmiljø
- Lav et attraktivt miljø for juniorerne, som de
kan komme i efter behov.
- Fastlæg træning 2-3 gange ugentligt,
som veksler mellem alle områder af spillet: Teknisk, taktisk,
mental og fysisk.
- En PGA træner er uddannet til at fornemme den enkelte juniors
eller gruppes FLOW og behov for leg, en generel retningslinje er,
at "god træning er leg og leg er god
træning."
- I de begyndende år som junior lægges vægt på indkøring i
golfklubben, introduktion til klubmatcher, matcher, sociale events
mm.
- I takt med at niveauet stiger, er det de individuelle hensyn og
behov, træningen skal orienteres mod.
Hvem skal agere træner/hjælper?
- Involvér forældrene i praktiske gøremål.
- Vi anbefaler, at træneren er PGA
professionel,en PGA professionel kan fange gruppens/den
enkelte juniors individuelle behov.
- Det er vigtigt, at den første træner som juniorerne møder, er
kompetent og kan motivere med forståelse for børn
og unges behov.
- Vi anbefaler, at medhjælperne (forældre og andre frivillige)
har deltaget i DGU juniorhjælper uddannelse eller
har uddannet sig som Grundtræner.
Hvordan sikrer vi udvikling?
Det er en god ide at lave forskellige test, fysiske og
tekniske, for at sikre kontinuerlig udvikling og motivation.
Træneren har gennem sin uddannelse viden om, hvilke test der er
vigtige, for at skabe en kontinuerlig udvikling af den enkelte
juniorer.
Hvad skal der trænes i?
Sørg for at tilrettelægge træningen bredt omkring alle
dele af spillet:
- Putning
- Kort spil
- Langt spil
- Spilorienteret træning
- Fysisk træning
- Mental træning
Husk at træning af de forskellige områder skal afspejle
den procentdel, det enkelte område fylder ved spil på
banen. Jo ældre spillerne bliver, jo mere skal de forholde
sig til egne primære udviklingsområder.
Der skal være overvejende fokus på at nå så langt i den tekniske
proces som muligt.
Fysisk/motorisk træning skal introduceres i de tidlige år, hvor
mental træning kan præsenteres langsomt. Først med fokus på
kropslige øvelser og jo ældre juniorerne bliver, desto mere
specifik mental træning skal der trænes.
DGU anbefaler at retningslinjerne fra Aldersrelateret Træning i
Golf følges.
Hvordan træner vi?
De yngste har stor fordel af at være inddelt i
træningsgrupper efter alder. Jo ældre juniorerne bliver,
des mere anbefales individuelle seancer som
supplement til gruppetræningen.
Selve træningsindholdet over de tre
pubertetsperioder fordeles over perioderne:
- At lære at træne
- At træne mere
- At træne mod konkurrence
- At træne for at vinde
Sørg for at booke tider på banen
til at lave spilleøvelser mm. Spiløvelserne skal have et
refleksionsformål og ikke kun et konkurrenceformål.
Inspiration til træning
Hent løbende inspiration til forskellige typer af træning.
Forskellige talentudviklingsprojekter, klubsamarbejder er alle gode
initiativer, der bidrager til den enkeltes motivation og udvikling.
Samarbejdet mellem forskellige trænere styrker den enkeltes
refleksionsevne. Det er vigtigt, at dette trænersamarbejde
formaliseres, og der er dialog.
I fællesskab kan man arrangere:
- Træningslejre
- Sommerlejre
- Træningsmatcher