Puljer
De frivillige i Dansk Golf Unions puljer består af personer, som
hjælper DGU med at løse forskellige driftsmæssige opgaver. Puljerne
nedsættes og bemandes af sekretariatet. Du kan læse nærmere om
de forskellige puljers arbejde ved at klikke på dem nedenfor.
 |
Juniorpuljen
Juniorpuljen består af frivillige, som arbejder med
junioraktiviteter i Dansk Golf Union inden for juniordistrikterne,
DGU Pigegolf, TalentPiger og skolegolf.
|
 |
Kursuspuljen
Kursuspuljen består af omkring 40 frivillige, der er med til at
udvikle, forberede, afvikle og evaluere de omkring 60 årlige
kurser, uddannelser og seminarer som DGU afvikler.
|
 |
Kaptajnspuljen
Kaptajnspuljen består af cirka 10 frivillige eliteledere, der
hjælper landsholdsspillerne blandt andet ved at være kaptjaner,
testansvarlige på træningssamlinger eller observatører til
forskellige turneringer.
|
 |
Projekt- og breddepuljen
Projektpuljen består af de personer, som er aktive deltagere i
et af Dansk Golf Unions igangværende projekter, mens
breddepuljen varetager Dansk Golf Unions samarbejde med Dansk
Handicap Idræts-Forbund.
|
 |
Raterpuljen
Alle fuldgyldige medlemmer af Dansk Golf Union skal have
fastlagt Course Rating og Slope efter USGA's Course Rating og Slope
system. I Danmark er det DGU, der har licens til at udføre dette
arbejde, og DGU har til dette uddannet det nødvendige antal ratere,
der indgår i raterpuljen.
|
 |
Turneringslederpuljen
Dansk Golf Unions turneringsledere er behjælpelige med
afviklingen af turneringerne og overtager ansvaret for den
pågældende turnering dagen i forvejen. Turneringslederne afvikler
derefter turneringen i tæt samarbejde med værtsklubben.
|
 |
Dommerpuljen
Til udførelsen af dommervirksomheden i DGU-turneringer har Dansk
Golf Union et korps af dommere. Dommerne rekrutteres blandt de
frivillige, der har bestået klubdommereksamen og samtidigt vist
gode evner, som dommer i de rollespil, der er knyttet til
klubdommereksamen.
|