Synoptik Cup turneringsbestemmelser - Indledende
kvalifikationsrunder
Turneringens opbygning
Turneringen spilles som en kvalifikationsturnering, hvor
alle tilmeldte klubbers medlemmer kan spille sig til en placering
på en af de 5 Synoptik Cup Ranglister og dermed kvalificere sig til
klubbens Synoptik Cup hold. Turneringen opfordrer klubmedlemmerne
til at deltage i så mange af klubbens turneringer som muligt.
Udvælgelse af tællende turneringer
Hver klub udvælger efter eget valg minimum 3 turneringer.
Turneringerne skal være generelt åbne for klubbens medlemmer og
individuelle slagspils- og stablefordturneringer over 18, 36, 54
eller 72 huller. Turneringer afviklet f.eks. som flagmatch,
lakridsmatch eller texas scramble kan ikke indgå. Turneringernes
handicapgrupper behøver ikke at følge Synoptik Cups
handicapgrupper.
Klubbens egne turneringsbestemmelser er derudover gældende for
den enkelte kvalifikationsturnering. Turneringerne skal spilles i
perioden 1. april 2012 til og med 26. august 2012.
Deltagende spillere
Synoptik Cup turneringen er for alle klubbens fuldgyldige
medlemmer, født 1993 eller tidligere, som har hjemmeklub i klubben
og max handicap 42.
En spiller er automatisk tilmeldt så snart spilleren har
deltaget i en af de klubturneringer, som er tællende til Synoptik
Cup. Det er gratis for klubbens medlemmer at deltage i turneringen.
En spiller kan kun optjene ranglistepoint i hjemmeklubben.
Når kvalifikationen er færdigspillet fremkommer klubbens
Synoptik Cup hold som vinderne af hver af de 5 handicap grupper
(A-E).
Ranglisterne
Synoptik Cup spilles i 5 handicap grupper:
A. handicap under 12,1
B. handicap 12,1 til og med
18,4
C. handicap 18,5 til og med
24,0
D. handicap 24,1 til og med
30,0
E. handicap 30,1 til og med 42
En spiller opnår point i den handicap gruppe spilleren tilhører
ved hver kvalifikationsturnerings start. Såfremt spilleren på
baggrund af den spillede runde ændrer handicap og dermed rykker
handicap gruppe, opnås Synoptik Cup point i henhold til den
oprindelige handicap gruppe. Ved næste spillede
kvalifikationsturnering som spilleren deltager i med sit nye
handicap, rykkes alle spillerens opnåede point til den nye handicap
gruppe.
Efter sidste kvalifikationsturnering findes vinderen i hver
handicapgruppe, dvs. klubbens rangliste afsluttes når klubbens
sidste kval.turnering er spillet. Ændres spillerens handicap -
opadgående eller nedadgående - under eller efter klubbens sidste
kval.turnering, er spilleren kun berettiget til at deltage i
Landsdelsfinale og Landsfinale i den handicapgruppe, som han/hun
var placeret i ved start i sidste kval.turnering og
anført på den endelige rangliste.
I såvel Landsdelsfinale og Landsfinale anvendes spillerens
dagsaktuelle handicap.
Registrering af resultat
Når en turnering udvalgt til at indgå i Synoptik Cup er afviklet
og alle scores indtastet per hul, overføres resultatet til Synoptik
Cup i Golfbox.
Point-tildeling i klubturneringen
Når en turnerings resultat er registreret tildeler Golfbox den
enkelte deltagende spiller point til Synoptik Cup
Ranglisten efter følgende fremgangsmåde:
1.
plads
50 point
2.
plads
30 point
3.
plads
20 point
4.
plads
10 point
5. plads eller
højere
5 point
Dette betyder at alle tildeles minimum 5 point uanset placering.
Dette gælder dog ikke DQ, NS, NR, WD og lignende som ikke opnår
point.
I tilfælde af at 2 eller flere spillere opnår den samme
placering i en handicapgruppe deles placeringen blandt disse
spillere.
Eksempel: Hvis tre spillere deler 2. pladsen opnår de hver især 20
point (30+20+10 delt med 3) til Synoptik Cup Ranglisten.
Ranglisten opdateres i klubben.
Vinder af klubkvalifikationen
Spilleren med flest point i handicap gruppe A er vinder
af denne gruppe og så fremdeles.
Såfremt der er pointlighed imellem 2 eller flere spillere fra
samme handicap gruppe efter afviklingen af klubturneringerne,
afgøres resultatet efter følgende rangorden:
1. deltagelse i flest
klubturneringer som tæller på Synoptik Cup Ranglisten
2. flest 1. pladser
3. flest 2. pladser
4. flest 3. pladser
5. herefter lodtrækning
De 5 spillere som står øverst på klubbens Synoptik Cup-rangliste
d. 27. august 2012 er automatisk tilmeldt til
Landsdelsfinalerne. Dog skal deres deltagelse bekræftes af den
Synoptik Cup ansvarlige i den enkelte klub.
Læs mere vedr. Landsdelsfinaler og Landsfinale i separat
turneringsbestemmelse.