Årets Short Game klub er fundet

01/11 - 2017 |

Årets DGU Short Game klub er netop fundet, og vinderen blev med flotte 16.994 point Skovbo Golfklub. Runner up blev Brønderslev Golf Klub med 8.186 point.

Vi ønsker stort tillykke til de to klubber og vi glæder os til at hylde dem på Landsseminaret for juniorledere og trænere d. 18. november i Fredericia.

Den samlede ”Order-of-Merit-liste” kan findes her

 

Allerede nu kan din klub begynde at samle point til næste års konkurrence om at blive årets DGU Short Game klub. HUSK at alle, uanset om man er junior eller senior, elitespiller eller uden banetilladelse, herre eller dame, der gennemfører en DGU Short Game Test eller Challange bidrager til klubbens ”Order of Merit”-score. Vær opmærksom på at næste års vinder findes 1. maj 2018, da vi har ændret perioden for short game sæsonen. Dette kan du læse mere om her.

 

Klubbens ”Order of Merit score” er en rangliste, hvor alle point, der laves i DGU Short Game i jeres klub, lægges sammen og dermed kan I sammenligne jer med landets øvrige golfklubber.

 

Dansk Golf Union kårer hvert år ”Årets DGU Short Game Klub”, som er den klub i Danmark, der har fået flest point blandt sine medlemmer. Årets DGU Short Game Klub vinder 8.000 kr. øremærket til klubbens juniorarbejde – så der er god grund til at få spillet en masse runder.