Anbefalinger til golfklubberne per 17. september

16/09 - 2020 |

16. september 2020

 

Nedenstående beskriver Dansk Golf Unions anbefalinger. Det er klubbens ansvar at sikre et set-up, der overholder myndighedernes retningslinjer og det er herefter spillernes ansvar at overholde disse. Se de samlede vejledende retningslinjer fra:

Kulturministeriet per 7. juli (Udendørs)

Danmarks Idrætsforbund (Retningslinjer for idrætsaktiviteter)

 

De nedenstående anbefalinger for enkelte områder i golfklubben skal samtænkes i forhold til den lokale logistik i golfklubben, så myndighedernes krav om maksimalt 100 personer forsamlet og anbefaling om én meters afstand mellem personer fra forskellige husstande til enhver tid overholdes.

Dog gælder der særlige regler for en række kommuner, som er pålagt yderligere restriktioner vedrørende et forsamlingsforbud på maksimalt 50 personer samt restriktioner i forbindelse med restauranten. Golfklubber bør orientere sig om den befinder sig i én af disse kommuner og i så fald tage særligt hensyn til at overholde forsamlingsforbuddet.

Læs mere om de berørte kommuner og restriktioner her

 

 

Anbefalinger til spil på banen

  1. Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.

  2. Vær opmærksom på rengøring af fælles berøringspunkter på banen.

 

Anbefalinger vedr. brug af træningsfaciliteter (DGU & PGA)

  1. Hold minimum en meters afstand til andre golfspillere.

  2. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Blandt andet i forbindelse med boldmaskine, spande, opsamler og andre potentielle smittekilder omkring træningsfaciliteterne. Opsæt evt. håndsprit.

  3. Vær opmærksom på rengøring af fælles berøringspunkter (flag på putting green, boldmaskine mv).

  4. Der bør være en frivillig/træner til stede når børn/unge træner sammen i grupper.

 

Anbefalinger til træning (DGU & PGA)

  1. Træneren bør blive hjemme og aflyse samtlige lektioner, såfremt træneren har sygdomssymptomer som snue, hoste eller feber.

  2. Træneren bør til enhver tid sikre minimum én meters afstand til elever og overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

  3. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

 

Anbefalinger til turnerings- og aktivitetsafvikling i golfklubben

  1. Der kan afvikles turneringer med mere end 100 deltagere (dog 50 personer i de kommuner som er pålagt yderligere restriktioner), såfremt der på intet tidspunkt forsamles mere end 100/50 personer på et afgrænset geografisk område; f.eks. ved ankomst og afslutning omkring klubhuset og parkeringsplads.

  2. Sommeraktiviteter for børn og unge er undtaget for forsamlingsforbuddet. Her må golfklubber ligeledes invitere maksimalt 500 personer til et fælles arrangement.

  3. Klubben bør udarbejde en evakueringsplan, som bedst muligt tager højde for corona situationen i tilfælde af tordenafbrydelse mv.

 

Anbefalinger vedr. åbning af klubhuset

  1. Klubhuset, terrasse og bagrum mv. kan benyttes. Vær opmærksom på forsamlingsforbuddet på max 100 personer (dog 50 personer i de kommuner som er pålagt yderligere restriktioner).

  2. Vær opmærksom på, at der i lokaler, hvor offentligheden har adgang og hvor man sidder ned, maksimalt må være 1 person pr. 2 m2 gulvareal.

  3. Vedr. mødeaktiviteter så bør lokalet være tilstrækkelig stort til, at alle deltagere kan sidde med minimum én meters afstand. Husk at vaske hænder eller brug håndsprit, inden du går ind i mødelokalet. 

  4. Vær opmærksom på rengøring af fælles berøringspunkter

  5. Sørg for håndsprit ved indgangen til klubhuset og til mødelokaler.

  6. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

 

Anbefalinger vedr. åbning af restaurant/café 

Følg Erhvervsministeriets retningslinjer for ansvarlig indretning af restauranter, caféer mv. Læs mere her.

  1. Vær opmærksom på, at der maksimalt må være 1 person pr. 2 m2 gulvareal i lokaler, hvor man sidder ned.

  2. Forsamlingsforbuddet er også her 100 personer (dog 50 personer i de kommuner som er pålagt yderligere restriktioner). Undtaget er alle arrangementer m.v. i restauranter, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned. Her er max. hævet til 500 deltagere ved for eksempel en generalforsamling, bryllup eller bespisning i forbindelse med et golfarrangement.

  3. Restauranter og cafeer kan godt have flere selskaber samtidigt, hvis der holdes en afstand mellem selskaberne på 1 m.

  4. Vær særligt opmærksom på, at udendørsservering indrettes, så det er muligt at holde mindst 1 meters afstand mellem forskellige selskaber.

  5. Nogel klubber har fået særlige restriktioner fra 17. septmber til foreløbig 1. oktober. 

    For golfklubberne i de berørte kommuner gælder det derfor, at klubbens restaurant, bar eller café skal lukke senest kl. 22.00 og at gæster skal bære mundbind, når de ikke sidder ned. Kravet om mundbind gælder tillige for ansatte, der har kontakt med gæster. 
    Reglerne omfatter også områder med udendørsservering som fx. klubhusets terrasse.
    Der skal yderligere være skærpet fokus på at sikre, at gæsterne holder en meters afstand.
    Der indføres krav om at opsætte skilte, der angiver hvor mange personer, der må være i de pågældende lokaler jf. gældende kvadratmeterkrav. 
    Reglerne om mundbind er ikke gældende i resten af klubhuset.

    Læs mere her
     

Andre praktiske anbefalinger

  1. Såfremt der udlejes buggies/trolleys, bør der sikres forsvarlig rengøring eller afspritning efter brug.

  2. Såfremt der udlejes golfsæt eller benyttes låneudstyr til nye golfspillere, bør der sikres forsvarlig rengøring eller afspritning efter brug.

 

Anbefalinger til den enkelte golfspiller

  1. Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme.

  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger.

  3. Hold minimum en meters afstand til andre golfspillere.

  4. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.

  5. Medbring håndsprit og afsprit jævnligt hænderne.

  6. Begræns så vidt muligt berøring af flagstangen eller andre kontaktpunkter som berøres af mange personer.

  7. For “personer i øget risiko” gruppen har Sundhedsstyrelsen særlige anbefalinger. Læs mere her: https://www.sst.dk/da/corona/personer-i-oeget-risiko