Anbefalingerne opdateres nu med udvidet mulighed for gunstarter

26/06 - 2020 |

26. juni 2020

Vi kommer her med endnu en revidering af Dansk Golf Unions anbefalinger. Vi har i denne coronaprocess lært at tingene kan udvikle sig hele tiden. Først kommer der regler på et område, så kommer der retningslinjer og endeligt kommer der en periode, hvor retningslinjerne kan fortolkes. I denne sidste del af processen omkring turneringsafholdelse for udendørsidrætter er det lykkedes at få lov til - af Rigspolitiet - at lave gunstarter i golfsporten for over 50 deltagere. Dette gælder fra dags dato.

Tilladelsen er betinget af:

En gruppe på fx 80 golfspillere vil kunne spille samtidigt uden at komme i konflikt med bekendtgørelsens regler, hvis gruppen forinden er delt op i to grupper af 40 personer, og disse to grupper holder sig effektivt adskilt hele tiden, herunder fysisk (hver gruppe tildeles på forhånd egne ni huller, som de kan spille på, og spillerne fra de to grupper ankommer forskudt, så de ikke samles før og/eller efter spillet) og personelt (deltagerne må ikke skifte mellem grupperne, og de må ikke konkurrere/dele score på tværs af grupperne).

 

Udvidelsen er indarbejdet i vores samlede anbefalinger til klubberne som kan læses her