Short Game i Brønderslev Gk

Brønderslev Gk er vilde med Short Game

17/12 - 2020 |

I Brønderslev Golfklub har DGU Short Game testen længe været en fast del af træningsanlægget. Banen bliver malet op hver uge og der ligger altid scorekort fremme til medlemmerne, som flittigt spiller på banen.

- Vores idé har fra starten været, at vores medlemmer - unge som ældre - skulle have adgang til Short Game banen til deres træning. Så vi har på den måde forsøgt at skabe et træningsmiljø, som ikke bare baserer sig på at slå bolde ud på driving rangen, siger Morten Hedegaard, PGA Club Pro i Brønderslev Golfklub.

 

Når Short Game banen er en fast og integreret del af træningsanlægget, så lærer flere og flere øvelserne at kende - de begynder at bruge dem og kan mærke at det bliver sjovere.

- I min faste holdtræning har jeg godt 100 medlemmer, som træner hver uge. Mine ‘Gå til golf’-ere kommer igennem testen tre gange om året og jeg baserer de efterfølgende træninger på, hvordan det er gået. Vi er altså ret vilde med testen og fortsætter med den fremover. Det gode ved den er genkendeligheden og at man direkte kan aflæse, hvor potentialet for forbedring er størst.

 


Brønderslev vinder DGU Short Game Order of Merit 2019/2020

Brønderslevs mange Short Game runder sikrede dem i 19/20 sæsonen sejren i DGU Short Game Order of Merit. Godt gået og stort tillykke med titlen.

Sæson 19/20

  1. Brønderslev  - 28.450 point

  2. Greve - 27.198 point

  3. Skovbo - 14.651

Sæsonen 20/21, som blev afsluttet i efteråret 2020, vandt Køge snævert over Greve som igen var på en flot 2. plads. Link til artikel: Køge vinder Order of Merit

Fra 1.1.2021 starter den nye 2021 sæson som først slutter sidst på året i 2021. Der kommer mere information om den nye DGU Short Game Order of Merit i starten af det nye år.

 

DGU Short Game Challenge Landsfinale 2021

Datoen for DGU Short Game Challenge Landsfinalen er sat til lørdag den 2. oktober 2021 på Korsør Golfbane - samme sted som i år. Læs mere om landsfinalen i 2020 her

 

  • 22 ting som Short Game kan - og der er sikkert flere

    Short Game-konceptet kan en masse, og med lidt tilpasning og kreativitet er øvelserne gode for både træningen, træneren, medlemmerne, gæsterne, klubben, konkurrencen, legen, alle aldre, alle niveauer og vi ku blive ved!


    Short Game kan/er:

    - Supplere den eksisterende træning og gøre den mere dynamisk

    - Øge hyppigheden/frekvensen af træninger

    - En varierende måde at træne og spille på

    - Den bliver ikke kedelig som andre mere statiske træningsformer

    - Øge kreativiteten

    - Simpel når først den kendes

    - Kan øge muligheden for flere relationer

    - Gøre træningen mere funktionel/overførbar, da det er spil lignende træning

    - Være samlingspunkt for klubbens medlemmer

    - Et roligt set up, der ikke skal løses i en 20 min lektion. Tid til fordybelse

    - En simpel måde at måle udvikling

    - Kan nemt indgå som en del af stationstræning

    - Man kan gøre det selv, som makkerøvelse eller som hold

    - Kan også bruges uden fokus på resultat. Som hygge eller blot for træningen af et enkelt slag

    - Træning er oftest ensbetydende med teknisk fejlretning. Short Game kan afhjælpe med at fjerne fokus fra instruktion til "bare at træne". Det er også effektiv træning "bare at skyde på mål".

    - En god måde at være nærværende på, da man kan samle mange om en fælles aktivitet, der ikke foregår langt væk

    - En god aktivitet til at inddrage eller rekruttere frivillige

    - En god turneringsform som ikke tager så lang tid

    - Øvelserne er nemme at rette til, så de kan passe til alle uanset alder, køn eller niveau

    - Kan bruges både som træning, leg eller konkurrence

    - Godt alternativ til klubber, der ikke har god plads eller en par 3 bane

    - Kan bruges til company days, fødselsdage, polterabends etc.

    - Kunne være den bane man introduceres til golf, som et alternativ til en par 3 bane eller rød tee