Business Intelligence - Webinar

10/02 - 2021 |

Ønsker du at få et realtime overblik over belægningen af din bane og detaljeret information om antal medlemmer og medlemssammensætning i din klub?


Hvis det er tilfældet, stiller DGU et nyt Business intelligence (BI) system til rådighed, så klubben får et detaljeret billede af belægning og medlemsstatus.
På et webinar introducerer DGU dig for dette helt nye anvendelige BI system der er til rådighed for din klub.

Målgruppen for webinaret er:
Ansatte og bestyrelsesmedlemmer der ønsker at få kendskab til det nye værktøj og dets funktionaliteter.

Indhold:
Dette BI system består af to dele. Den ene del giver et detaljeret overblik over bookinger og banebelægning. Den anden del hjælper klubben med at skabe overblik over ændringer i medlemssammensætningen, så klubben hele tiden har et dækkende billede af antallet og sammensætningen af medlemmer i klubben.

Starttider er i stigende grad i høj kurs blandt både medlemmer og gæster - særligt i 2020. Derfor er det meget vigtigt at klubben har et godt overblik over hvilke tidspunkter ens bane er ekstra booket.

For mange klubber kan det være svært at holde overblikket over hvor mange ind-/ og udmeldte der har været på et givent tidspunkt og det kan derfor være svært at kende det samlede medlemstal, samt den præcise fordeling af ens medlemmer på medlemstyper.

På webinaret vil du modtage en grundig introduktion til BI systemet.


Webinaret er gratis for deltagelse og afholdes følgende dage:

1. Marts fra kl. 19.00 - 20.00 (Fuldt booket)
2. Marts fra kl. 10.00 - 11.00 (Fuldt booket)
8. Marts fra kl. 19.00 - 20.00 (Deadline for tilmelding er den 4. marts 2021)
9. Marts fra kl. 10.00 - 11.00 (Deadline for tilmelding er den 5. marts 2021)
15. Marts fra kl. 19.00 - 20.00 (Deadline for tilmelding er den 11. marts 2021)
16. Marts fra kl. 10.00 - 11.00 (Deadline for tilmelding er den 12. marts 2021)

 


Det praktiske:
Du vil modtage et link til webinaret efter deadline for tilmeldingen.

Har du spørgsmål til selve indholdet på webinaret, kan du kontakte udviklingskonsulent Kim Uldahl på e-mail: kue@dgu.org
Du er også velkommen til at kontakte kursuskonsulent Lone L. Christiansen mail: llc@dgu.org eller mobil 4042 2682