Danmarksturneringen – sådan ændrer I tidspunkt/dato for en kamp

27/05 - 2020 |

Ifølge turneringsbetingelserne for Danmarksturneringen kan de fastsatte datoer generelt ikke ændres, men der vil dog undtagelsesvis kunne gives tilladelse til ændring, hvis parterne selv aftaler og kan blive enige om ændringen.
(Obs! Datoen for sidste spilleweekend i august kan ikke flyttes - kun i tilfælde af afbrudt kamp på dagen pga. uvejr eller lign.)

Parterne i den reducerede udgave af Danmarksturneringen er:

  • Hold 1
  • Hold 2
  • Værtsklubben

Hvis en af disse parter ønsker en ændring, skal de kontakte holdkaptajnerne for de spillende hold og sekretariatet for værtsklubben og blive enige om et nyt spilletidspunkt.

Den nye aftale inkl. accept fra alle 3 parter skal sendes til Dansk Golf Union på mail på : taw@dgu.org – som en anmodning om flytning af kampen.

Anmodningen behandles med det samme og senest indenfor en hverdag.

I kan se, hvordan I finder info på holdenes holdkaptajner via dette link: Holdkaptajn info

Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte udviklings & turneringskonsulent Tanja Lewis på 4326 2688.