Dansk Golf styrker position som Danmarks største Golfmagasin

14/03 - 2016 |

Magasinet Dansk Golf cementerer sin unikke position i det danske magasinmarked med en stigning i læsertal i andet halvår 2015 på ni procent.

Dansk Golf har det sidste år været distribueret direkte til alle golfspillere i Danmark, og det kan ses på læsertallet, som er steget til 130.000 læsere ved den seneste Index DK/Gallup måling. Dansk Golf styrker dermed sin position som Danmarks mest læste golfmagasin.

- Dansk Golf er et stærkt livsstilsmagasin for de danske golfspillere. Målet er at underholde og informere, men magasinet skal også gøre golfspilleren klogere på alt indenfor golfsporten. Vi lægger et kæmpe arbejde i at skabe et stærkt magasin, der også bliver set som et interessant medie for vores annoncører. At vi med Dansk Golf har opnået de bedste læsertal i fem år styrker os blot i arbejdet med at skabe det bedste golfmagasin og medietiltag til de danske golfspillere, siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Dansk Golf Union og ansvarshavende redaktør for Dansk Golf.

Dansk Golf udkom første gang i 1943 og udkommer seks gange om året til alle danske husstande, hvor der bor en person, som er medlem af en golfklub. Magasinet er gratis og finansieres udelukkende ved annoncesalg.

Dansk Golf får ny redaktør den 1. april, hvor Claus Rødgaard Thomsen tiltræder stillingen som redaktør for bladet og golfsitet Golf.dk, som også er landets største online golfmedie.

Læs det seneste nummer af Dansk Golf:

 

Kontaktpersoner:

Jesper Jürgensen, Kommunikationschef, mobil: 3065 2950 mail: jej@dgu.org

Kenneth Bødker, salgschef, mobil: 2169 0818 mail: kbr@dgu.org