DGU fastholder anbefalinger fra juli

07/08 - 2020 |

 

Sundhedsministeriet meldte i går d. 6. august ud, at genåbningens fase 4 endnu ikke træder i kraft. Det betyder, at forsamlingsforbuddet ikke hæves fra de nuværende 100 til 200 som ellers planlagt.

Derfor er de anbefalinger, som Dansk Golf Union udsendte pr. 8. juli, fortsat gældende. Disse kan findes her: https://www.danskgolfunion.dk/artikel/anbefalinger-til-golfklubberne-8-juli

 

To emner som DGU hyppigt bliver spurgt om:

1. Kan der være mere end 100 deltagere i en golfturnering?

Ja, der kan afvikles turneringer med mere end 100 deltagere, såfremt der på intet tidspunkt forsamles mere end 100 personer på et afgrænset geografisk område; f.eks. ved ankomst og afslutning omkring klubhuset og parkeringsplads.

2. Kan der afholdes generalforsamling med mere end 100 deltagere?

Ja, generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder er undtaget fra forsamlingsforbuddet, hvis visse betingelser overholdes:

- Alle deltagere skal sidde ned med mindst 1 meters afstand mellem hver person. Der bør være mulighed for at gå til en talerstol eller et andet særskilt sted, hvorfra deltagerne kan fremføre deres indlæg med større afstand til de øvrige deltagere, mindst 2 meter.
- Der skal være mindst 2 m2 gulvareal pr. deltager. Alle deltagere skal medregnes, dvs. medlemmer, stemmetællere, revisorer, dirigent osv.
- De sædvanlige og kendte hygiejne- og adfærdsregler skal overholdes. Der skal være særlig fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter og på afstand.
- Gode råd i øvrigt: Vær opmærksom på forholdene i indgangsparti, forhal, garderobe m.v., så der ikke opstår kø og klumpspil de steder. Afsæt eventuelt en række frivillige til at sikre en god afvikling, hvis faciliteterne ellers vil give vanskeligheder.