DGU Short Game Challenge - Landsfinale
Dato: 26. september 2020
Sted: Korsør Golfklub
Individuel turnering: alle
Hcp.: alle
DGU Short Game Challenge - Landsfinalen samler alle vinderne af klubbernes lokale Challenge-turnering, hvor de dyster om at vinde én af de ialt 12 rækker, man kan stille op i. Vi har lagt os i selen for at skabe en sportsligt udfordrende landsfinale og samtidig lave en hyggelig dag med sjove indlæg og konkurrencer i de dejlige omgivelser på Korsørs flotte anlæg lørdag d. 26. september.
I år har vi udvidet finalerunden til at indeholde både:
- 1 x Short Game runde 8-12 huller - særlig runde til finalen, men baseret på DGU Short Game testen
- 1 x 6 hullers stablefordrunde (hul 2-7 Harboe Course)
Runderne tager hver ca. 1 time og 30 min. at komme igennem og begge runder tæller med til det endelige resultat, når vinderne skal findes. Der vil være ekstra indlagte konkurrencer, som ‘Beat the Pro’, ‘Tættest på hullet’ og ‘Længste/ligeste Drive’ med flotte præmier.
Kvalifikation
For at kvalificere sig til deltagelse skal klubben afholde en lokal Challenge-turnering og her vil alle vinderne kvalificere sig direkte til deltagelse d. 26/9 i Korsør til landsfinalen. Skulle nummer 1 i en række ikke have mulighed for at deltage, så går kvalifikationen i stedet videre til nr. 2.
For alle som ikke kvalificerer sig direkte vil det i år også være muligt at komme med ved at tilmelde sig direkte til turneringen i Golfbox - se mere om mulighederne for tilmelding længere nede på siden. Link til direkte tilmelding i Golfbox
Tilmeld jeres lokale Challenge-turnering til Tanja Lewis på mail: taw@dgu.org
Jeres lokale Challenge-turnering skal være afviklet senest søndag d. 30. august for at den tæller med til landsfinalen.
Vær opmærksom på:
-
I kan afvikle Challenge-turneringen over flere dage, så nogle af rækkerne afholdes en dato og de andre rækker en anden.
-
I kan afvikle jeres Challenge-turnering i en anden klub end jeres egen - hvis nu naboklubben har en stor flot Short Game-bane, som I kan få lov til at låne.
Nyhed! Direkte tilmelding er muligt i 2020
Som noget nyt og anderledes i denne udgave af Short Game Challenge - Landsfinalen vil det være muligt at tilmelde sig direkte til landsfinalen i Korsør i det omfang, der er ledige pladser i feltet.
Tilmeldingen til landsfinalen åbnes allerede mandag d. 17. august, men vi ved først hvor mange pladser der reelt bliver ledige i de forskellige rækker ca. en uge efter de lokale Challenge-turneringers deadline den 30/8. Og det er først efter deadline for tilmelding d. 17. september, du får endelig bekræftelse om din deltagelse. Pris ved individuel tilmelding: 175 kr.
Man kan sagtens tilmelde sig til direkte til landsfinalen og så efterfølgende vinde sin plads via klubbens lokale Challenge-turnering. Alle der kvalificerer sig via turneringen i klubben er sikret en plads i sin række, mens man ikke kan garanteres en plads ved direkte tilmelding.
Link til direkte tilmelding i Golfbox
Hvad er DGU Short Game Challenge?
DGU Short Game giver spillerne mulighed for at konkurrere med sig selv, klubkammerater eller andre klubber. Baseret på et pointsystem kan man opnå 7 forskellige mærker og dermed træne mod at få et bedre mærke, næste gang man laver DGU Short Game.
Turneringen afvikles i to omgange (klubkvalifikation og landsfinale).
Der spilles i de 12 nedenstående rækker. Vinderen af hver række får tilbudt gratis deltagelse i den store Challenge finale, der i 2020 afholdes i Korsør golfklub lørdag d. 26. september.
Række |
Gruppe |
Handicap |
---|---|---|
Juniordrenge |
D1 D2 D3 |
+8 – 11,4 11,5 – 26,4 26,4 – (uden banetilladelse) |
Juniorpiger |
P1 P2 P3 |
+8 – 11,4 11,5 – 26,4 26,4 – (uden banetilladelse) |
Herrer |
H1 H2 H3 |
+8 – 11,4 11,5 – 26,4 26,4 – (uden banetilladelse) |
Damer |
K1 K2 K3 |
+8 – 11,4 11,5 – 26,4 26,4 – (uden banetilladelse) |
*Med forbehold for ændringer