DGU's historie

24/01 - 2017 | Steven Errebo

Dansk Golf Union, DGU, stiftet 6. juni 1931 af Esbjerg Golfklub, Helsingør Golf Club, Odense Golfklub samt Danmarks ældste golfklub, Københavns Golf Klub, stiftet 1898. DGU har fra sin stiftelse været medlem af Danmarks Idræts-Forbund, DIF, og var i 1938 medstifter af European Golf Association, EGA.

Golf er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark; mens DGU i 1995 havde ca. 62.000 medlemmer fordelt på 116 klubber, var medlemstallet 2009 steget til 149.509 fordelt på 179 klubber. Og i 2015 var antallet af klubber stegt til 190. Læs mere om medlemstatistik under golfen i tal.

Dermed er golf den fjerdestørste sport i Danmark, den største regnet for personer over 24 år. Indtil midten af 1990'erne arbejdede DGU udelukkende for amatørgolfen, men derefter ændredes kurs, så man forbereder unge talenter bedst muligt på en mulig karriere som professionelle og forsøger at sikre, at de også får en uddannelse, så de er sikret, hvis en sådan satsning mislykkes, eller når karrieren afsluttes.

DGU udgiver medlemsbladet Dansk Golf, der udsendtes første gang i 1943 som privat tidsskrift.

I 2006 bragte Dansk Golf en længere artikel om Dansk Golf Unions historie i anledning af 75 års jubilæet. Læs artiklen her