Drejebog Lær golf på fire uger

12/05 - 2020 | Kim Uldahl Pedersen

Det sidste af de tre begynderforløb har vi kaldt “Lær golf på fire uger”. Det ligner på mange måder det traditionelle begynderforløb. I mange golfklubber strækker det traditionelle forløb sig dog ofte over 6-8 uger. Lær golf på fire uger er altså en intensiveret udgave af dette. For at det kan lade sig gøre, at komme igennem praktik og teori på kortere tid, så skal der tilbydes træningsgange på mere end en time eller 2-3 ugentlige træninger og antallet af begynderturneringer kan også udvides.

 

For at erhverve sig et golfkørekort, så skal følgende kriterier være opfyldt:

  • 3 timers undervisning i langt spil

  • 3 timers undervisning i kort spil

  • 2 timers regel- og etikette undervisning

  • vurdering af slagfærdigheder

  • vurdering af spillefærdigheder

  • vurdering af regelfærdigheder

Når begynderforløbet forkortes til 3-4 uger, så skal antallet af træningsgange, regelundervisning og spil tilpasses, således at minimumskravene i golfkørekortet er dækket.

 

Program for Lær golf på fire uger:

For at opfylde kravene i golfkørekortet om tre timers undervisning i hhv. langt og kort spil, så skal der enten tilbydes træninger af længere varighed end en time eller 2-3 ugentlige træninger. Det er golfklubben, som afgør dette i forhold til ressourcer og planlægning. Hornbæk Golfklub har “Lær golf på fire uger”, og deres program ser således ud: Hornbæk Golfklub LG4U

  • Markedsføring

    Vi ønsker at deltagere på “Lær golf på fire uger” er fra lokalsamfundet, da de forhåbentlig melder sig ind i golfklubben efter forløbet. Derfor skal markedsføringen være lokal. Hvis golfklubben er beliggende i nærheden af et sommerhusområde, så kan sommerhusejere også være en målgruppe. Markedsføring handler om at synliggøre golfklubbens produkt. Kanaler til synliggørelse kan variere meget fra golfklub til golfklub. Nogle golfklubber ligger ud til en større vej, hvor der kan søges om at sætte banner op, nogle byer har digitale infotavler ved indfaldsveje osv. Derfor skal golfklubben finde ud af, hvilke kanaler der findes i lokalområdet og hvilke der rammer den valgte målgruppe.

    Annoncering på Facebook kan både målrettes et geografisk område samt en bestemt målgruppe. Så derfor er Facebook et velegnet medie til at markedsføre “Lær golf på fire uger”. Facebook annoncerne linker op til golfklubbens hjemmeside, så det er vigtigt at denne indeholder opdateret og spændende beskrivelse af forløbet.

    Identificer Facebookgrupper i lokalsamfundet. Nærmest alle små samfund og byer har deres egen facebookgruppe - “det sker i xxby”, “postnr-by” osv. Brug også disse grupper til gøre opmærksom på “Lær golf på fire uger”.

    Lokalaviser læses af en stor del af Golf på en uges målgruppe. Derfor kan disse lokalaviser med fordel bruges i markedsføringen af “Lær golf på fire uger”.

    Endelig skal vi informere vores eksisterende medlemmer omkring begynderforløbet, så de også kan bruges som markedsføringskanal. Informationen til medlemmer kan være gennem opslag i golfklubben, Nyhedsbreve og golfklubbens facebookside.

     

    Skemalagt markedsføring

    Nedenfor er vist aktionsplan for “Lær golf på fire uger”, hvor markedsføringen foregår via Facebook, lokalavisen og medlemmer. Som beskrevet tidligere, så kan der være lokale markedsføringskanaler, som bør benyttes. Er dette tilfældet, så bør markedsføringsplanen revideres efter disse.
     

    Dage før afvikling

    Handling

    Beskrivelse

    Bemærkning

    Ansvarlig

    45 dage

    Hjemmeside

    Beskriv Golf på fire uger på golfklubbens hjemmeside.

    *1) Eksempel på beskrivelse

     

    45 dage

    Facebook

    Beskriv Golf på fire uger på golfklubbens Facebook side

    Opfordre golfklubbens medlemmer til at tagge og dele. *2) Eksempel på beskrivelse

     

    45 dage

    Facebook

    Facebook-

    grupper

    Identificer Facebookgrupper i lokalområdet. Søg om optagelse i disse.

     

    40 dage og op til Lær golf på fire uger

    Facebook

    Facebook- annoncering

    Facebookannoncering lokalt og mod målgruppen. *3) Tekst- og billedeksempler 

     

    40/30/20/10 dage

    Facebook

    Opslag Facebook

    Lav opslag på golfklubbens Facebookside og facebookgrupper i lokalområdet. *3) Tekst- og billedeksempler.

     

    30 dage

    Nyhedsbrev

    Informere medlemmer

    Beskrive begynderforløbet for klubbens medlemmer via nyhedsbrev med opfordring til, at de finder emner i deres netværk

     

    30/15 dage

    Lokalavis (både den trykte og digitale)

    Annoncering lokalavis

    Indryk annonce i lokalavisen. 

     

     

  • Materialer

    I kan med fordel bruge billeder fra golfklubben. Hvis I ikke har brugbare billeder, så kan I finde billeder i dette billedearkiv: https://www.skyfish.com/sh/c5d619985d907f182071c497f6c67a8cb85c2d46/17de035f/880614

     

    *1) Eksempel på beskrivelse af “Golf på fire uger” på golfklubbens hjemmeside:

    Vi tilbyder lige nu et begynderforløb, hvor du kan få golfkørekortet på 4 uger i sommerferien - vi har opstart xx dage.  

    Du vil starte på et hold med andre begyndere. Golfklubbens træner og frivillige vil sørge for, at du får en god og hyggelig introduktion til golfspillet. Du når både at lære spillet og reglerne at kende, og prøve det på egen krop på klubbens baner. 

    Golfklubben har udstyr, som du kan låne. Så du skal bare møde op i tøj, som du kan bevæge dig i og med godt humør. Vi glæder os til at se dig.

    Vi følger selvfølgelig alle anbefalinger omkring afstand og antal deltagere i henhold til forsamlingsforbuddet. Så du kan trygt tage et begynderkursus hos os.

    Hvis du ønsker mere information eller ønsker at tilmelde dig, så er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet. (eller evt. formular)

     

    *2) Eksempel på beskrivelse af Golf på fire uger på golfklubbens facebookside (opslaget skal linke ind til golfklubbens hjemmeside)

    Kære medlem,

    Vi tilbyder nu et begynderforløb, hvor man kan få golfkørekortet på 4 uger i sommerferien - Alle deltagere vil starte på et lille hold med andre begyndere. Golfklubbens træner og frivillige vil sørge for, at alle får en god og hyggelig introduktion til golfspillet. 

    Hvis du kender nogen i din omgangskreds, som kunne være interesserede i at bruge en uge af sommerferien på at lære golfspillet, så tag dem meget gerne i dette opslag. Del meget gerne opslaget. 

    Tak for hjælpen.

     

    *3) Tekst- og billedeksempler til brug på Facebook. Kan benyttes til både Facebookannoncering og opslag på Facebooksiden. (opslagene skal linke ind til golfklubbens hjemmeside, billederne findes i god opløsning på skyfish, se ovenfor). Husk at det er ikke-golfspillere du taler til, så gerne let og simplificeret i sproget + brug gerne emojis.


     

     

    • Tekstforslag 1:

    Er det i 2020, du skal lære at spille golf? På bare 4 uger i din sommerferie, kan vi lære dig at spille golf. Du deltager på et lille hold med andre begyndere. Og bare rolig, vi har udstyr og bolde, som du kan låne. Læs mere om “Golf på 4 uger” her… (link)  

     

    • Tekstforslag 2: 

    Skal XX Golfklub være din sommerdestination? Lær at spille golf på 4 uger. Ja, du Du deltager på en lille hold med andre begyndere. Vi sørger for træning, udstyr og hygge. Vi efterlever alle sundhedsmyndighedernes krav, og glæder os til at lære dig, din samlever, dine børn - eller hvem du gerne vil have med - at spille golf. ! (Tilmeld jer her: husk link)