Drejebog Motivu

12/05 - 2020 | Kim Uldahl Pedersen

Motivu er en online platform, markedsfører åbne træninger i mange forskellige idrætsgrene. I golfklubben vil en åben træning være en begyndertræning eller en juniortræning. Med Motivu kan I oprette jeres begyndertræninger og juniortræninger, så udefrakommende også kan booke sig på og deltage. De åbne træninger - begyndertræningen - er tænkt som en appetitvækker til personer, som overvejer at begynde til golf. De er måske ikke klar på at binde sig til et begynderforløb, hvorfor åbne træninger kan være det, som får dem hooked up på golfsporten.

Når en bruger tilmelder sig en prøvetræning, sendes der en e-mail til administrator og træneren for det pågældende hold med kontaktoplysninger på den tilmeldte. Hvis den tilmeldte er et barn, sendes der både info på barnet, samt kontaktinfo på den voksne som tilmelder barnet.

Den tilmeldte får også tilsendt en email med kontaktoplysninger på træneren / administrator, samt detaljer for træningen.

Golfklubben kan angive hvor mange personer, der er plads til på den åbne træning. Så I sikre jer, at der ikke kommer flere personer, end I kan give en god oplevelse. Hvis en tilmeldt person ikke fremmøder til den åbne træning, kan I markere vedkommende som "ikke fremmødt" i kontrolpanelet. Så vil han/hun få tilsendt en email med anmodning om at tilmelde sig en ny prøvetræning. I har også mulighed for selv at kontakte vedkommende (da I får tilsendt kontaktinfo), for at aftale en ny tid.

 

Sådan gør I:

Opret gratis golfklubben på Motivu (https://motivu.dk/club/create). Her opretter golfklubben de åbne træninger, som I ønsker at udbyde. Når en person tilmelder sig en åben træning, modtager træner og administrator information herom. Den tilmeldte person modtager påmindelse om træningen. En oplagt mulighed for at træneren kan blive central del af rekrutteringsarbejdet. Træneren ved hvilke hold der er plads på, så de kan udbydes til åben træning.

Motivu har udarbejdet en informativ video, som beskriver Motivuplatformen og opsætning (https://www.youtube.com/watch?v=aAvbeMSBFms)

 

Markedsføring:

På lige fod med andre arrangementer og rekrutteringsaktiviteter, så kræver det grundig markedsføring, hvis antal deltagere til åbne træninger skal blive en succes.

Markedsføringen skal guide interesserede ind på Motivu platformen, så de tilmelder sig en åben træning. Da tilmeldingen til åben træning foregår online, bør markedsføringen være via onlinemedier som Facebook, Google og Instagram.

Golfklubben kan selv markedsføre de åbne træninger, men Motivu kan også varetage denne opgave mod betaling. Motivu tilbyder markedsføringspakker fra 3000 kr. inkl. moms.

 

Golfklubben varetager selv markedsføring:

Annoncering på Facebook kan både målrettes et geografisk område samt en bestemt målgruppe. Så derfor er Facebook et velegnet medie til at markedsføre åbne træninger. Facebookannoncerne linker op til de åbne træninger.

Identificer Facebookgrupper i lokalsamfundet. Nærmest alle små samfund og byer har deres egen facebookgruppe - det sker i xxby, postnr-by osv. Brug også disse grupper til gøre opmærksom på de åbne træninger.

Tilmeldingsblanketten kan integreres på golfklubbens hjemmeside, så besøgende på hjemmesiden kan tilmelde sig direkte til den åbne træning.

 

Motivu varetager markedsføring:

Motivu målretter annoncerne med henblik på at skaffe foreningen flest mulige medlemmer, til den laveste pris. Hvis golfklubben ønsker det, har I dog også mulighed for selv at definere målgruppen ud fra:

  • Geografisk område

  • Køn

  • Alder

Motivu viser annoncerne på tværs af forskellige medier, dog primært Facebook, Instagram og Google. Annoncerne laver Motivu automatisk på baggrund af de billeder og info

som er indtastet i de oprettede træninger på Motivu.

Motivu har annoncepakker fra 3000 kr. inkl. moms. I kan læse mere om annonceringen på: https://motivu.dk/annoncering

 

Billeder:

I kan med fordel bruge egne billeder fra golfklubben. Hvis I ikke har brugbare billeder, så kan I finde billeder i dette billedearkiv: https://www.skyfish.com/sh/c5d619985d907f182071c497f6c67a8cb85c2d46/17de035f/880614