Få gennemgået klubbens energiforbrug - med EU støtte

16/01 - 2020 |

Gennem vores nye sponsor og samarbejdspartner Scanenergi, har golfklubben nu mulighed for at få en komplet gennemgang af jeres energiforbrug – og endda med EU støtte.

EU kører lige nu med en pulje, der har fokus på at støtte danske små og mellemstore virksomheder (herunder i de fleste tilfælde også golfklubber) i at få screenet deres energiforbrug for potentielle besparelser. Det betyder, at klubben i de fleste tilfælde kan få refunderet 100% af omkostningerne til en energiscreening, hvor en af Scanenergis erfarne energirådgivere kommer ud til jer til en gennemgang af energiforbruget, samt forslag og beregninger på potentielle energibesparende forbedringer.

 

Om Scanenergi

Scanenergi har igennem årtier hjulpet danske virksomheder med at identificere og realisere utallige energioptimeringsprojekter. De siger:

Vores løsningsforslag er altid baseret på 100% uvildighed, og vi ser det som vores fornemste opgave at klæde dig godt på, så du selv kan tage et kvalificeret valg. 
Vi er din sparringspartner i alle faser af dit arbejde med energioptimering - fra indsamling af viden til fastholdelse af besparelserne.


Scanenergi vil i nærmeste fremtid kontakte klubberne, for at fortælle mere om de muligheder I har.

 

Se Scanenergis leverandørside på danskgolfunion.dk