Flytning af kampe

06/02 - 2021 | Henriette Krøyer

Indimellem kan det være nødvendigt at flytte en holdkamp til en anden dato, et andet tidspunkt eller evt. bytte hjemmebane/udebanekampe med et hold.

Det er helt i orden, så længe modstanderholdet accepterer flytningen af kampen. Nedenfor finder I en kort guide til, hvordan og i hvilken rækkefølge, det skal gøres.

 

Flytning af kampe - både i forhold til dato og/eller tidspunkt - foregår således:

 

  1. Kontakt jeres modstanderholds holdkaptajn/klub (info findes i puljens kampprogram under fanen 'kontakt info')

  2. Aftal ændringen med rette vedkommende  - og få aftalen på skrift (mail) - så dokumentationen er på plads

  3. Anmod først efter punkt 1 & 2  er udført om ændringen i Golfbox ved at klikke på selve datoen for kampen i kampprogrammet - så kommer nedenstående 'flytning af kamp' formular frem.

  4. Udfyld formularen og tryk på ‘Send’

Bemærk! Du åbner kampprogrammet for 2021 i en ny fane ved at klikke her