Fyraftensmøde om Golfspilleren i centrum og Den gode begyndelse

19/01 - 2017 |

Dansk Golf Union har valgt at gøre den del af analyseværktøjet Golfspilleren i Centrum, som systematisk indsamler feedback fra "Nye i klubben" gratis for alle golfklubber i Danmark for at sætte yderligere fokus på at skabe et godt begynderforløb. Et forløb som ikke bør slutte før den nye golfspiller er blevet en del af et fællesskab.

Golfklubberne i Danmark har brug for flere medlemmer og når halvdelen af alle udmeldelser sker inden for de første to år i golfklubben, ligger der et stort vækstpotentiale i at skabe den bedst mulige begyndelse på livet som golfspiller.

LÆS MERE OM "GOLFSPILLEREN I CENTRUM" HER
 

FYRAFTENSKURSER I DEN GODE BEGYNDELSE

Som et led i indsatsen om at skabe den bedste begyndelse på golf i golfklubben afholdes der ligeledes en række fyraftenskurser i marts. Her vil alle de personer i golfklubben som arbejder med begynderne kunne deltage og bl.a. blive klædt på til at bruge analyseværktøjet "Golfspilleren i Centrum", få den nyeste viden omkring begynderarbejdet, lære fra de dygtigste golfklubber, samt vidensdele med andre som kæmper for at skabe den bedste begyndelse i dagligdagen. Du kan tilmelde dig på et af nedenstående fyraftenskurser for 150 kr. pr. person inklusiv kaffe/te, kage, sandwich og isvand.


13. marts i Aalborg Golf Klub

14. marts Skjoldenæsholm Golfklub

16. marts Herning Golf Klub

20. marts Haderslev Golfklub

21. marts Idrættens Hus, Brøndby

23. marts Langesø Golf Club


Tilmelding til kurset kan ske via dette link:  http://danskgolfunion.dk/kurser/klubledelse/fyraftenskursus-golfspilleren-i-centrum---nye-i-klubben-og-den-gode-begyndelse