Gåsebille i græsareal.
De C-formede gåsebillelarver.

Gåsebiller

21/11 - 2016 | Torben Kastrup Petersen

Gåsebillen (Phyllopertha horticola) og dens larver har været den mest omtalte skadevolder i rekreative græsarealer i de senere år. Larverne gnaver i græsrødderne, så græsset visner i store flader, der i nogle tilfælde kan trækkes af som et tæppe. Tillige kan der så komme skader fra krager og råger, der vender græsset for at finde larverne.

Den voksne gåsebille er ca. 12 mm lang med brun bagkrop og et blålig-grønt metalskinnende hoved og bryst (se billede nedenfor). Den sværmer i maj-juni, hvor æggene lægges i lun, sandet og tør græsbevokset jord. Larverne klækkes i juli-august, hvorefter de begynder at æde af græssets rødder.

Gåsebillelarverne er C-formede med en hvid bagkrop, tre par ben og brunt hoved. De kan blive op til 2 cm lange. I oktober holder larverne op med at æde, og de graver sig dybere ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste forår forpupper de sig og efter en periode klækker pupperne, og de voksne gåsebiller kravler op af jorden for at sværme og lægge æg igen. De er meget stedfaste, så størstedelen af æggene lægges tæt på det sted, hvor billerne selv er klækket.


Livscyklus for gåsebillen (Illustration efter Ehlers og Peters 1988). Det optimale behandlingstidspunkt og virkningsperiode henviser til brug af biologiske bekæmpelsesmidler (se teksten).

Gåsebilleangreb ses på fodboldbaner, på græsplæner i haver og på golfbanerne, især omkring bunkers.

Der er gjort mange forsøg og erfaringer med at forebygge og bekæmpe gåsebillerne. Som forebyggende tiltag har man forsøgt med at tilføre jorden kompost, at så hvidkløver i græsset eller vande i den periode, hvor billerne sværmer. Disse tiltag skulle kunne genere eller gøre forholdene mindre gunstige for gåsebillerne. Der er dog ingen af disse tiltag, som kan reducere gåsebillerne mærkbart.

Et biologisk bekæmpelsesmiddel bestående af nematoder (små rundorme), som angriber gåsebillelarverne nede i jorden kan anvendes i eftersommeren. Midlet skal vandes ud over de angrebne områder i juli-september, og nematoderne vil da bevæge sig via jordvandet til larverne, som inficeres og dør efter 1-2 uger. Midlets effekt har været svingende (Max. 10% reduktion), og man må sikre sig, at de behandlede områder kan vandes, da nematoderne ellers ikke kan bevæge sig i jorden og inficere gåsebillelarverne. Et nyere biologisk bekæmpelsesmiddel baseret på svampe, som inficerer og dræber larverne er under afprøvning.

Gåsebillelarver - Symptomer

Gåsebiller er en art, der hoved­sagelig er tilknyttet sandjords-egne. Skader ses hovedsageligt i eftersommeren og om efteråret efterhånden som udviklingen skrider frem og næringsbehovet stiger. Skaderne ses mest i relativt tyndt eller åbent græs f.eks. i rough eller på bunkerkanter. Et angreb kan forstærkes af råger og måger, som roder græsset op for at finde larverne.

Gåsebillelarver - Behandling


Biologisk bekæmpelse af gåsebillen ved hjælp af fugle

Arter som stære og råger lever i stor udstrækning af jordboende, skadelige insekter, som de søger på arealer med kort græs, hvilket uden tvivl virker reducerende på en insektbestand.

Stæren (Sturnus vulgaris)
Stærens yngletid falder som det ses af illustrationen på siden livscyklus i april-juni måned. Den lægger æg omkring 1. maj, og ungerne opfodres sidst i maj først i juni - en tid der falder sammen med gåsebillernes flyvning og æglægning. Man kan således ikke påregne, at stæren påvirker bestanden af gåsebiller, idet når larverne er kommet frem, har stæren for længst forladt ynglepladsen og samlet sig i flokke. På arealer hvor sådanne flokke fouragerer, må man dog påregne reduktion i gåsebillebestanden.

Råger (Corvus frugilegus)
Rågen er en anden fugl, som søger føde på kortklippede græsarealer og her æder jordboende og skadelige insekter, men dennes andel af animalsk føde er kun på omkring 20 %. Dens yngletid, der begynder en måneds tid tidligere end stærens, men strækker sig så til gengæld tilsvarende længere, falder også sammen med at gåsebillen er forpuppet eller dens flyve- og æglægningstid.

Men længere hen på sommeren når larverne har vokset sig store, æder rågerne dem i stort tal. Men da rågen er en stor fugl, kan den i forbindelse med fødesøgningen rode så meget op i græsset, at den kan gøre så stor skade, at dens gavnlige effekt er tvivlsom. Man bør dog nok ikke underkende den effekt som rågen kan have på den samlede bestand af gåsebiller på græsarealer som f.eks. fodboldbaner og fairways.


Gåsebillen, kemisk bekæmpelse

Der er pt. ingen godkendte midler