Golfbox er blevet solgt

24/11 - 2016 | Steven Errebo

Dansk Golf Union har modtaget nyheden om, at GolfBox A/S er blevet solgt til det australsk baserede firma MSL Solutions.

Det er positivt, at GolfBox meddeler, at den danske forretning fortsætter uændret og at det nye ejerskab vil sikre at GolfBox' produkter også i fremtiden opfylder de teknologiske og kundemæssige krav som de danske golfklubber stiller.

 

Som følge af GolfBox' salg vil Dansk Golf Union i den kommende periode intensivere dialogen med Golfbox, for at sikre at ovenstående føres ud i livet.

Ligeledes fortsættes arbejdet med at undersøge muligheden for, at Dansk Golf Union i højere grad kan blive dataomdrejningspunkt i fremtiden igennem evt. investering i ny database. Sidstnævnte blev meldt ud og drøftet på årets regionalmøder.

Læs Golfbox pressemeddelelse om salget her

 

Med venlig hilsen
Morten Backhausen

Direktør i Dansk Golf Union

Mobil: 2045 9323