Golfspilleren i Centrum - WEBINAR

24/09 - 2020 |

Har du længe gerne ville igang med at bruge Golfspilleren i Centrum - eller bare nysgerrig på at høre mere om systemet?

Uanset hvad din indgangsvinkel er, har DGU sammensat et godt webinar til dig.

På webinaret fortæller vi både om hvorfor Golfspilleren i Centrum er det vigtigste værktøj for din golfklub og derefter gennemgår vi mere detaljeret hvordan systemet fungerer og hvordan det kan bruges til at gøre jeres beslutninger i golfklubben endnu bedre.
 

Målgruppen for kurset er:

Frivillige og ansatte i golfklubberne som ønsker at få kendskab værktøjet og dets nye funktionaliteter.

Dette webinar er ikke for personer, som har stort kendskab til systemet.


Indhold:
Golfspilleren i Centrum er et analyseværktøj, som indsamler feedback fra gæster og medlemmer. På webinaret vil vi gennemgå system og dets funktionaliteter. Ved at bruge Golfspilleren i Centrum får I mulighed for at prioritere klubbens ressourcer i forhold til, hvad medlemmer og gæster finder vigtigst. Nu kan du selv oprette spørgsmål, og det er blevet meget lettere at analysere resultaterne fra gæster, samt nye og eksisterende medlemmer. Et prioriteringskort viser, hvad der er vigtigst. På webinaret giver vi dig en rundtur i Golfspilleren i Centrum.

 

Webinar afholdes den 3. februar 2021 kl. 19.00 - 20.30 (Deadline for tilmelding er den 1. februar 2021)
Gratis deltagelse


Det praktiske:
Du vil modtage et link til webinaret efter deadline for tilmeldingen.

 

Har du spørgsmål til selve indholdet på webinaret, kan du kontakte udviklingskonsulent Kim Uldahl på e-mail: kue@dgu.org

Du er også velkommen til at kontakte kursuskonsulent Lone L. Christiansen mail: llc@dgu.org eller mobil 4042 2682