Goodiebags

01/01 - 2018 |

En goodiebag giver børnene noget konkret, de kan tage med hjem fra deres møde med golfsporten, og det giver dem en følelse af at være blevet en del af golfens verden. Derfor har vi bl.a. i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Pro Golf Scandinavia lavet nogle goodiebags som I, ude i klubberne, kan få til at dele ud til de deltagende børn og unge under jeres junioruge-aktiviteter. Vi håber dette kan være med til at forstærke børnenes relation til golf som sport.

Alle klubber, der er tilmeldt Sjov Sommergolf kan få 25 goodiebags uden beregning. Bestilling af goodiebags offentliggøres her og i Klubnyt medio 2019.


Ønsker en klub flere end 25 goodiebags, kan disse tilkøbes i sæt af 10 stk. til DGU’s indkøbspris. En goodiebag koster 60 kr. stykket og dermed kan der tilkøbes goodiebags til følgende priser: 

  • 25 stk. – gratis
  • +10 stk. – 600,- kr.
  • +20 stk. – 1200,- kr.
  • +30 stk. – 1800,- kr.
  • og så fremdeles

Husk at bestille goodiebags uanset om I ønsker at tilkøbe ekstra eller ej.

 

Om goodiebag'sne

Vi har forsøger at føje Sjov Sommergolfs univers til goodiebag’en, for at skabe genkendelighed for børnene og give golf en barnlig appel. Det giver også børnene mulighed for at bytte bolde og klistermærker samt samle på dem. Det har vist sig fra tidligere arrangementer f.eks. Juniorugen 2018, at børnene værdsætter dette højt, og knytter relationer til både hinanden og golfsporten gennem dette.

Indholdet i goodiebag’en 2019 er endnu ikke på plads. Vi gør opmærksom på, at goodiebag'en er tiltænkt helt nye golfspillere, derfor er indholdet tilpasset dette. Forvent derfor ikke at goodiebag'en er fyldt med ProV1 bolde og ligende.  

Klubberne er meget velkomne til selv at supplere poserne, f.eks. foreslås det at klubben printer en flyer om mulighederne for at spille golf i jeres klub efter Juniorugen.