Hårmyg

21/11 - 2016 | Torben Kastrup Petersen

 

Både havehårmyg og græshårmyg er små myg (ca. 1 cm lange), hvis larver kan skade græsarealer i visse år. Skaderne ses i foråret (havehårmyggelarver) eller om sommeren (2. generation af græshårmyggelarver), hvor de gnaver i græssets rødder. Larverne er lyse-grå/brune op til 1,5 cm lange med et tydeligt mørkt hoved. De lever primært af dødt organisk materiale, men de kan skade græsset, hvis der er mange nok. Oftest er de ikke noget stort problem.

Hårmyg - Symptomer

Da æggene lægges i hobe optræder larverne også pletvis, og kan da forekomme med meget stor tæthed. Angrebene af hårmyglarver er normalt begrænset til foråret til en relativ kort periode, hvilket skyldes at larverne om efteråret lever af organisk materiale, og først om foråret æder de levende plantedele. Ligesom stankelbenlarverne gnaver de på græssets rødder og nederste stængeldele, hvilket kan forårsage, at græsset bliver gult og går ud. Angrebet er pletvis, og ved alvorlige angreb af græshårmyggen kan græstæppet løsne sig. Skader fra hårmyg optræder ikke så ofte som for stankelben, eller også observerer man dem ikke som følge af, at sidstnævnte oftest er til stede.


Biologisk bekæmpelse ved hjælp af fugle

Arter som stære og råger lever i stor udstrækning af jordboende, skadelige insekter, som de søger på arealer med kort græs, hvilket uden tvivl vil reducere en insektbestand.

Stæren (Sturnus vulgaris)
Stærens yngletid falder som det ses af illustrationen på siden livscyklus i april-juni måned. Den lægger æg omkring 1. maj, og ungerne opfodres sidst i maj først i juni, - en tid der falder sammen med at hårmyggelarverne har forpuppet sig eller at de voksne flyver og lægger æg. Effekten på bestanden af hårmyglarver må derfor anses for at være mindre end for stankelbenlarver.

Råger (Corvus frugilegus)
Rågen er en anden fugl som søger føde på kortklippede græsarealer og her æder jordboende og skadelige insekter, men dennes andel af animalsk føde er kun på omkring 20 %. Dens yngletid begynder en måneds tid tidligere end stærens, men strækker sig til gengæld tilsvarende længere. Den første del af yngletiden falder således sammen med tiden hvor hårmyggelarverne er størst og når de forpupper sig.

Da rågen er en stor fugl, kan den i forbindelse med fødesøgningen rode meget op i græsset, og kan på golfgreens og deres omgivelser gøre stor skade. Dens gavnlige effekt er derfor tvivlsom. Man bør dog nok ikke underkende den effekt som rågen kan have på den samlede bestand af skadelige insekter på græsarealer som fodboldbaner og fairways, som ikke så let skades.

Mikrobiologisk bekæmpelse af hårmyg

Der findes mikrobiologiske midler der virker som en mavegift overfor larverne af tovingede insekter, nemlig de to præparater Gnatrol og Bactimos, der begge indeholder det aktive stof Bacillus thuringiensis. 

Det optimale behandlingstidspunkt er i oktober måned, hvor larverne endnu er små. Er den ene behandling ikke tilstrækkelig, kan den kombineres med en forårsbehandling i april, når larverne igen har påbegyndt fødeoptagelsen, og måske i juli. Når larverne nærmer sig forpupningen er behandling omsonst.

Behandlingen foretages med 2,0-2,5 liter opløst i mindst 400 l vand/ha. Vejret skal være mildt og fugtigt gerne med let regn eller efter en regnbyge, hvilket fremmer at midlet kommer i kontakt med larverne.

Kemisk bekæmpelse af hårmyg

Pt ikke en mulighed