Husk tilmelding til Boss Synoptik Cup 2016

17/12 - 2015 | Steven Errebo

Nu har klubben mulighed for tilmelde sig Boss Synoptik Cup. Synoptik Cup er et tiltag, som DGU har lavet i samarbejde med Synoptik. Formålet er at øge interessen for klubbernes eksisterende turneringer med breddespillerne i fokus. Det giver klubberne mulighed for, at breddespillerne kan komme ud og repræsentere klubben og dyste mod andre klubber i en landsdækkende turnering.

Med udgangspunkt i klubbernes egne turneringer samler spillerne point til en rangliste opdelt i fem handicapgrupper, og dette håndteres automatisk i Golfbox. Når sæsonen er slut, udgør de fem ranglistevindere klubbens Boss Synoptik Cup-hold. Dette hold repræsenterer klubben og skal dyste mod de andre klubbers hold i en landsdelsfinale og eventuelt videre i en afsluttende landsfinale.

Turneringen er for alle klubbens fuldgyldige medlemmer, som er født i 1997 eller tidligere, og som har hjemmeklub i klubben og max handicap 42.

Pris for klubbens deltagelse i 2016 er 500 kr. Klubbens Boss Synoptik Cup-hold deltager gratis ved landsdels- og landsfinale.

Tilmelding kan ske via dette link:

Sidste frist for tilmelding til Boss Synoptik Cup 2016 er d. 31. januar 2016.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer