Hvem er Danmarks bedste simulator golfspiller?

05/11 - 2020 |

Det finder vi ud af i slutningen af februar måned 2021, hvor vi kårer Danmarksmesteren for Damer og Herrer, samt de tre nationale vindere af SimulatorTour U25

Dansk Golf Union og Trackman har indgået et samarbejde om at udvikle et turneringstilbud til simulatorgolf i Danmark. Det drejer sig i første omgang om turneringer, som er målrettet elitespillere og ungdomsspillere i hele Danmark. Vintersæsonen 2020/2021 bliver første gang vi afvikler nationale simulatorturneringer og er i sin form en vaskeægte verdenspremiere. For elite-, sports- og juniorudvalget i golfklubben er dette turneringstilbud en god mulighed for skabe attraktive aktiviteter i vinterhalvåret og dermed både holde golfformen og kontakten med spillerne ved lige ind over vinteren.
 

Besøg turneringssiden her
 

- Flere og flere danske golfklubber begyndt at stille simulatorer til rådighed for medlemmerne, så de kan træne indendørs, når det bliver rigtig koldt, samt skabe værdi for medlemmerne hele året rundt. Simulatorgolf er en fantastisk mulighed for at holde sine golffærdigheder ved lige om vinteren og tilbyde golf som en helårssport. Vi har i TrackMan en dansk virksomhed, der er førende på verdensplan inden for golfradarteknologi, og vi har sammen set en mulighed for at lancere et spændende turneringskoncept, siger Jonas Meyer, der er Udviklings- og Turneringschef i Dansk Golf Union.

 

Spil med i vinterens mesterskab

DM i simulatorgolf er som navnet antyder, en jagt på at finde Danmarksmesteren i simulatorgolf for Damer og Herrer. DM’erne bliver afviklet i slagspil uden handicap, gennem en kvalifikationsrunde med cut og to efterfølgende finalerunder. Herefter kårer vi Danmarks dygtigste simulatorspiller i henholdsvis Dame- og Herrerækken.

SimulatorTour U25 er en turnering, hvor ungdommen skal prøve kræfter med tre forskellige niveauinddelte rækker. Der indgår to runder i hver række, hvor spilformatet er tilpasset den enkelte målgruppe. SimulatorTour for U25 er ligesom DM'erne en landsdækkende turnering, hvor vi finder Danmarks bedste ungdomsspiller i de respektive rækker.

Tilmeldingen er åben til og med den 29. november. Du kan læse mere og tilmelde dig på golf.dk/simulatorgolf.

 

Har din golfklub en TrackMan simulator?

Så kan jeres facilitet også komme til at fremgå på vores kort over faciliteter som tilbyder simulatorgolf i en TrackMan simulator. Skriv til HKR@dgu.org med følgende informationer:

Navn på jeres “center” - evt. bare klubnavn
Adresse
Kontakt telefonnummer og mail
Kontakt hjemmeside
Tilbyder klubben gratis spil til finalerunderne ja/nej


Klik her for at se kort over TrackMan simulatorer i Danmark