Indtastning af udenlandske scores

22/01 - 2021 | Nick Hüttel Olesen

Fra januar 2021 er det muligt selv at indberette sine tællende scores fra udenlandske runder. 

Det foregår via "Indberet Scores" i GolfBox. Da GolfBox ikke indholder oplysninger om ratede baner i hele verden, og ikke kan pålægges at opretholde og opdatere en sådan database, skal spilleren selv indtaste alle de relevante informationer fra scorekortet. Scoren skal som alle andre godkendes af ens markør.

Det foregår på følgende måde:

1. Kryds af i "Banen findes ikke i GolfBox" - det åbner for at du selv kan taste info. 

2. Skriv Land

3. Skriv hvilken bane der spilles og hvad teestedet kaldes

4. Noter banens Par, Course Rating (CR), og Slope - alle oplysninger som findes på scorekortet/i klubben

5. Hvis din markør har et DGU-nummer SKAL markøren fremsøges i GolfBox. Hvis du spiller med et udenlandsk medlem uden DGU-nummer, skal navnet skrives, og din hjemmeklub skal manuelt godkende scorekortet i GolfBox

6. Noter banens par og handicapnøgle (index) på hvert hul. 

7. Noter dine slag pr. hul som du plejer

8. VIGTIGT: Da rundens PCC (justering for spilleforhold) først bliver regnet ud i den udenlandske klub ved midnat, skal du afvente med at taste scoren ind til næste dag (skriv dog korrekt spilledato), således du kan notere en evt PCC på scorekortet. 

9. Gem scoren, som bliver indført i dit scorearkiv og brugt til at beregne et nyt handicap når markøren har godkendt din score.