Instruktionsvideoer om videoredigering

20/12 - 2017 |

Efter ønske om instruktion i videoredigering har vi afholdt to webinarer med gennemgang af to forskellige software-programmer til dette brug.

Det første webinar tager udgangspunkt i videoredigeringsprogrammet Adobe Premiere Pro. Det er et betalingsprogram, men det bedste på markedet. Det kan godt se indviklet ud, men vores selvudlærte videoredigeringsmand, Andreas Hartø, vil prøve at afmystificere programmet på den time, der er sat af til det.

Det andet webinar tager udgangspunkt i mobilredigeringsprogrammet VivaVideo, som kan hentes til både Apple og Android. Det er et noget mere simpelt program, men koster kun 100 kr. om året at bruge. Andreas vil forsøge at give jer noget basisviden, som I forhåbentlig kan bruge når I skal lave videoer i fremtiden til både hjemmeside og sociale medier.

 

Begge videoer finder du herunder.