Introduktionskort

18/11 - 2016 | Lone Fischer

Ifølge seneste repræsentantskabsbeslutning er fuldgyldige medlemsklubber af Dansk Golf Union berettiget til følgende:

2 stk. NGU-introduktionskort, hvoraf 1 skal udstedes til klubbens formand.

5 stk. DGU-introduktionskort, 4 stk. til bestyrelsesmedlemmer og 1 stk. udstedes til klubbens baneudvalgsformand, dette kan dog konverteres til et bestyrelsesmedlem.

Klubmeddelelse med information om bestilling, vil blive udsendt ultimo februar.

Kortene udsendes ultimo marts og sendes til klubbens postadresse.

Vær opmærksom på, at det er den enkelte klub der afgør, hvorvidt de vil tillade brugen af DGU introduktionskortet på deres bane.

Følgende klubber tager pt. ikke imod introduktionskort: The Scandinavian Golf Club, Royal Golf Club og City Golf Club Copenhagen. 

For det tilfælde at klubben råder over to 18-hullers baner, må klubben godt begrænse introduktionskortet til kun at gælde den ene 18-hullers bane. Dette gælder følgende klubber:
Silkeborg Ry Golfklub, introduktionskortet gælder alene til Ry-banen.

Derfor er det en god ide, at kontakte den enkelte klub før spil.