Tre måneder efter karrierens første professionelle sejr, fire uger efter sin første sejr på challengetouren, er Joachim B. Hansen i spil til en ny triumf.

Foto: Henrik Schou

Joachim B. Hansen vinder stor sejr for dansk golf

29/04 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Joachim B. Hansen har netop hjembragt Danmarks første store, internationale golfresultat i år.

Med en overbevisende finalerunde i 66 slag, 6 under par, sluttede han tre slag foran de nærmeste forfølgere ved Turkish Airlines Challenge, som blev spillet i Belek i Tyrkiet.

Turkish Airlines Challenge er en del af europas næststærkeste tour, nemlig challengetouren. Med sejren rykker Joachim B. Hansen op på en af de øverste placeringer på tourens rangliste, hvorfra de 15 bedste får spilleret på europatouren i 2019.

- Sejren betyder meget for Joachim, der tager et stort skridt tilbage mod europatouren og den betyder også meget for dansk golf, der endnu en gang viser, at vi har talentfulde golfspillere, der kan vinde professionelle turneringer og som sætter Danmark på golf-landkortet, vurderer Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

Joachim B. Hansen var i forvejen godt spillende i år. For bare to uger siden blev han nummer to ved en turnering i Kina, og dermed tyder meget på, at den 27-årige dansker kan vende tilbage til europatouren, hvor han har spillet før.

Challengetouren er en stærk tour, og Hansens sejr er den første danske sejr i netop det regi, siden Andreas Hartø vandt i Tjekkiet i oktober 2012.

 

For yderligere information

Claus Mølholm, tlf. 28 89 51 39