Klub og Klub imellem - Spil med Dagen

11/08 - 2016 | Steven Errebo

INTRO:

Dansk Golf Union bringer cases fra de danske golfklubber som en del af Klubnyt. Idéen med cases på aktiviteter og tiltag i klubberne handler om at inspirere klubberne til selv at lave tiltag og ændringer.

Vores mål er at de starter overvejelser i klubben om tingene kan gøres på en anden måde, men de er ikke en egentlig anbefaling fra vores side om at alle kan/skal implementere det i netop deres klub.

De mange cases bliver løbende lagt ind på hjemmesiden og vil udkomme en gang om året i en Ipaper.

Læs også om  Gillelejes erfaringer med rekruttering

Læs også om  Medlemsfastholdelse i Asserbo

Læs også om  Hornbæks rektuttering med træningsforløb

 

HELSINGØR HAR SKABT GRUNDLAGET FOR EN SUCCESFULD SPIL MED-DAG

Af Thomas Liltorp

I Helsingør Golf Club har de taget godt imod aktiviteten med Spil med-dagen.

På Spil med-dagen har Helsingør Golf Club valgt at bruge klubbens par 3 bane, hvor formatet foursome er blevet foretrukket. Ud over en hurtigere runde, vil det også give gæsterne tryghed, i og med den nye spiller blot er på hold med medlemmet, de kender på forhånd.

Et yderligere initiativ Helsingør Golf Club har foretaget, er at de også lader de fremtidige golfspillere møde op på dagen på egen hånd uden at skulle være inviteret eksisterende medlemmer. Når de møder op vil de blive parret sammen med frivillige medlemmer fra herre og dameklubben.

Arrangementet foregår over to starter - kl.10 og kl. 12 og det giver arrangementet en vis fleksibilitet for deltagerne. Efter velkomsten står klubbens trænerteam klar til at tage imod deltagerne, til en kort introduktion på både putting green og driving range.

I forhold til at skabe opmærksomhed omkring arrangementet, har klubben haft flere tiltag i brug.

Der har været annoncer i lokalavisen, posts på Facebook, information på klubbens scorekort, samt uddeling af flyers i de lokale Sportsmaster og Intersport-forretninger, men også til medlemmer, der har givet den videre til naboen, kollegaerne eller lagt dem i frokoststuen.

Se flyeren her

FACEBOOKOPSLAG

Helsingør Golf Clubs formand for nyspillerudvalget, Susanne Milandt, har stået i spidsen for initiativet i klubben. Hvis inspiration ønskes kan Susanne kontaktes på mail: susa@milandt.eu

Andre gode initiativer er blandt andet sket i Breinholtgård Golf Klub. Her får medlemmet, der tager en gæst med en belønning i form af to greenfee-billetter til en af Breinholtgårds samarbejdsklubber. Dette har allerede nu givet en forhåndstilmelding på 27 par.