Kom ud af startblokken

19/10 - 2016 | Steven Errebo

Bevæg dig for livet har skabt en "startblok", hvor du kan tage afsæt til at føre din idé ud i livet. Med den rigtige idé får du op til 10.000 kr. til at komme i gang, du sparrer med andre, der også er i gang som dig, og du får en konsulent tilknyttet, der hjælper dig undervejs.

Vi indgår i dag i relationer på en måde der udfordrer det traditionelle foreningsbillede. Vi har derfor brug for nye måder at organisere idrætsforeningerne på og nye måder at danne fællesskaber på, der understøtter de fremtidige behov og måder at være i relation med hinanden på.

DIF og DGI er på udkig efter helt nye måder at gøre tingene på. Der er ingenting der er for skørt, småt eller stort. Det kan være alt fra tekniske, sociale eller organisatoriske løsninger og idéer, der kan få flere til at bevæge sig i en forening eller et fællesskab. Har du gejst, en plan og et mål, så er du godt på vej i startblokken.

Har du den fede idé, så læs mere her - det er også dé du finder idé-blanketten, som skal indsendes til DIF senest 15. november.