Kursusbeskrivelse

26/04 - 2017 | Thomas Aaris Liltorp

Dansk Golf Union afholder en række kurser for skolelærere og medarbejdere i SFO'er og fritidsklubber. Kurset afvikles af en konsulent fra DGU og alle kursusdeltagere vil modtage et gratis eksemplar af lærervejledningen Golf i Skolen. Kurset er gratis!

DGU opsætter kurser i samarbejde med golfklubber, kommuner og Dansk Skoleidræt. Mangler du et kursus i dit nærområde, hører vi meget gerne fra dig.

Kurset har sædvanligvis en varighed af tre timer fordelt med kort introduktion og teori samt praktisk golf. Den praktiske undervisning vil foregå dels i hallen og dels på boldbanen. I enkelte tilfælde kan kurset udvides med et besøg på den lokale golfbane.