Kvalifikationsturnering – opstart af ungdomsrækken i 2020

04/10 - 2019 |

Søndag d. 19. april 2020 afholder vi en kvalifikationsturnering i hhv. øst og vest, hvor samtlige tilmeldte ungdomshold spiller en ’alle-mod-alle’ turnering.

Der spilles slagspil max. og holdopstillingen er 2 singler og en foursome, som i selve Danmarksturneringen. Den højeste score trækkes fra resultatet.


Holdene inddeles efterfølgende i de forskellige divisioner alt efter placering i kvalifikationsturneringen:

  • Elitedivision

  • 1. division

  • Kvalifikationsrækken


Der kommer mere information ud om kvalifikationsturneringens format på et senere tidspunkt.

Der spilles kun kvalifikationsturnering i 2020 – herefter spiller de deltagende hold sig op og ned i divisionerne på normal vis.

Læs mere om dette i turneringsbetingelserne for ungdomsrækken 2020, når de bliver offentliggjort i starten af 2020.