Kvalifikationsturnering – ungdomsrækken

07/02 - 2020 |

Søndag d. 19. april 2020 afholder vi en kvalifikationsturnering i hhv. øst og vest, hvor samtlige tilmeldte ungdomshold spiller en ’alle-mod-alle’ turnering.
 

 

Deadline for tilmelding er 1. april.

Link til tilmeldingsformular for ungdomshold

Holdene i øst skal mødes i Korsør og holdene i vest mødes i Lyngbygaard.

Der spilles 18-hullers slagspil max. 5 slag over hullets par og holdopstillingen er 2 singler og en foursome, som i ungdomsrækken i selve Danmarksturneringen. Den højeste score trækkes fra det endelige resultat.
 

Inddeling af hold i divisioner

Forud for kvalifikationsturneringen d. 19. april vil alle tilmeldte hold få en oversigt over det samlede antal pladser i de forskellige divisioner, der spilles om.
Det vil afhænge af fordelingen af antal tilmeldte hold, som kan variere i hhv. øst og vest.

 

Fra 2021 kommer alle nye hold til at begynde i kvalifikationsrækken - dvs. det er kun i 2020 at man kan spille sig til en plads direkte til f.eks. Elitedivisionen.




Divisioner i ungdomsrækken i øst og vest

  • Elitedivision - 4 hold

  • 1. division - 8 hold

  • Kvalifikationsrække - resterende hold
     

Som udgangspunkt regner vi med at etablere ovenstående divisioner i ungdomsrækken, men hvis der er hold nok allerede i 2020 i øst eller vest, så supplerer vi med en 2. division.

Nr. 1 & 2 i Elitedivisionen i hhv. øst og vest spiller finalespil om guld, sølv og bronzemedaljer i Horsens Golfklub d. 12. og 13. september.

Der vil også i nogle divisioner være oprykningsspil for puljevinderne - hvem der skal spille om oprykning og hvem der rykker direkte op, afgøres først når vi ved, hvor mange tilmeldte hold vi kommer op på i alt.
 

OBS! Turneringsbetingelserne for kvalifikationsturneringen d. 19. april bliver først offentliggjort umiddelbart efter deadline for tilmelding d. 1. april.


Tilmelding til kvalifikationsturneringen
 

Kampprogram for Danmarksturneringen

Kampprogrammet for ungdomsrækken i Danmarksturneringen bliver offentliggjort senest fredag d. 24. april - dvs. ca. en lille uge efter afholdelse af kvalifikationsturneringen.

Alle 3 spilleweekends samt finale & oprykningsweekenden er dog allerede kendt, da ungdomsrækken følger det samme kampprogram som de øvrige rækker i Danmarksturneringen.

Se spilledatoer i Danmarksturneringen her


OBS. Turneringsbetingelserne for ungdomsrækken bliver offentliggjort i starten af marts 2020 sammen med alle andre turneringsbetingelser for DGU's turneringer.

Har du spørgsmål eller behov for uddybning bedes du kontakte Turnerings- og Udviklingskonsulent Tanja Lewis på tlf. 4326 2688 eller mail taw@dgu.org