Lær om videoredigering

07/12 - 2017 |

Flere klubber har ytret ønske om at blive klædt bedre på til videoredigering. Det har vi nu gjort noget ved og arrangerer derfor to webinarer, der omhandler netop det. 

Det første webinar afholdes onsdag den 13/12 fra kl. 16-17 og tager udgangspunkt i videoredigeringsprogrammet Adobe Premiere Pro. Det er et betalingsprogram, men det bedste på markedet. Det kan godt se indviklet ud, men vores selvudlærte videoredigeringsmand, Andreas Hartø, vil prøve at afmystificere programmet på den time, der er sat af til det. Det vil også være muligt at stille spørgsmål efterfølgende.

Det andet webinar afholdes mandag den 18/12 fra kl. 16-17 og tager udgangspunkt i mobilredigeringsprogrammet VivaVideo, som kan hentes til både Apple og Android. Det er et noget mere simpelt program, men koster kun 100 kr. om året at bruge. Andreas vil forsøge at give jer noget basisviden, som I forhåbentlig kan bruge når I skal lave videoer i fremtiden til både hjemmeside og sociale medier.

Det er gratis at deltage og vi har max 80 pladser.

 

Tilmelding

For at melde dig til webinarerne, så skriv en mail til Andreas på aha@dgu.org. Skriv gerne i mailen om du vil være med på det ene, det andet eller begge webinarer.​