Løvsnudebille

21/11 - 2016 | Torben Kastrup Petersen

 

 

Løvsnudebiller omfatter en del forskellige arter, hvis larver i visse tilfælde kan blive så talrige, at de kan skade græsarealer. Af en halv snes arter her i landet er de 7 almindelige og de optræder ofte i store antal omkring løvspring, hvor de i løbet af få uger kan afløve buske og hække af mange slags. Der er flere arter af løvsnudebiller, Phyllobius pyri, Phyllobius maculicornis og Phyllobius vespertinus, der menes at gøre skade på græs. Billen er ca. 1 cm lang med brunlige, blågrønne eller blågrå farver, og hvor oversiden er metalglinsende. Dækvingerne er parallelsidede. Den har en kort og smal snude og er jævnt behåret.

Larven er 0,8 mm lang hvid, lidt krum, rynket og lemmeløs. Den lever i 1-5 cm dybde.

 

 

 

Løvsnudebiller - Symptomer

Ved angreb overgnaves græsset lige under jordoverfladen. Angreb af larverne kan forekomme allerede i august måned, og fortsætter ind i oktober måned. Skaderne konstateres dog oftest først sent på efteråret. Angrebet fortsætter til ind i oktober måned, hvor larverne forpupper sig. Ved svære angreb kan man rulle græsset af i store flager, og sent på efteråret ses store felter, hvor græsset er gået ud, og ligger fladt hen af jorden, som efter en vinter. Angreb på golfbaner er normalt begrænset til roughen eller semiroughen, hvor græsset står i en tynd bestand, og angrebene ses især på let og løs jord.


Biologisk bekæmpelse

Der er ringe sandsynlighed for, at fugle har nogen væsentlig effekt på reduktion af larveantal i et græsareal. Der er eksempler på en reduktion af bestanden på arealer, hvor der finder jordbearbejdning sted, hvilket antagelig skyldtes, at fuglene samler dem op.

Der findes heller ingen mikrobiologiske midler til bekæmpelse af løvsnudebiller.

Kemisk bekæmpelse

Der er ingen erfaringer med kemisk bekæmpelse af løvsnudebillens larve, og bekæmpelse må i øvrigt anses for vanskelig.