Mulighed for ekstra herrehold i Danmarksturneringen

03/10 - 2018 | Henriette Krøyer

Dansk Golf Union oplever et stigende ønske om muligheden for at tilmelde flere hold i Danmarksturneringen. Forud for fristen for tilmelding af hold til kvalifikationsrækken har vi besluttet, at hver klub nu kan have maksimalt 5 herrehold i turneringen. Hidtil har det været maksimalt 4 hold en golfklub kunne have i herrerækken.

En golfklub må dog højest have 4 hold i divisionerne og højest 2 hold i kvalifikationsrækken. 

Uændret gælder det, at en klub ikke må have 2 hold i samme division.

 

For at give klubberne lidt ekstra tid til at træffe beslutning om et eventuelt ekstra hold, udsættes tilmeldingsfristen til den 22. oktober.