Naturfolder hjælper Asserbo Golf Club med at skabe et bedre omdømme

04/10 - 2017 | Henriette Krøyer

Asserbo Golf Club har det sidste år lavet en særlig naturfolder, der er med til at give golfklubben et godt omdømme. Allerede nu er den meget efterspurgt og der bliver uddelt 500 eksemplarer fra sekretariatet og fra de ’folder-kasser’, som er opsat strategiske steder på banen.

Hør Annie Christensen, klubsekretær i Asserbo GC, i videoen herover, fortælle om klubbens naturfolder og arbejdet med at skabe et bedre omdømme.

Asserbo GC fik i 2017 et kontant skulderklap af Dansk Golf Union med ’Inspirationsprisen’ på 10.000 kr. for deres nytænkning netop i form af naturfolderen der, måned for måned, fortæller medlemmerne, gæsterne og andre besøgende (stavgængerne, vandrerne og naboerne) om hvad der sker i naturen netop nu.

Asserbo GC tilbyder at hjælpe andre klubber i gang med konceptet, så hvis du er interesseret, kan du kontakte Annie Christensen på agc@agc.dk eller ring på tlf. 47 72 14 90.

 

Du kan se naturfolderen her:

Naturfolder