Ny turneringsstruktur for U25 spillere i 2020

18/12 - 2019 |

Hvordan kommer turneringsstrukturen til at se ud fremover? Hvilke turneringer kan spilles? Hvor kan jeg finde information? Hvornår kan jeg læse turneringsbetingelser og få materialer?

I 2020 implementeres en ny aktivitets- og turneringsstruktur for U25 spillere. Denne struktur skal sikre, at der er et turneringstilbud til alle børn og unge uanset alder og niveau. Turneringerne er tilpasset det enkelte barn, således at det bliver sjovt, udviklende og fyldt med gode oplevelser at spille turneringsgolf.


I det følgende vil vi informere om hvor der kan findes information om det nye turneringssetup samt tidsperspektivet for materialer frem mod den nye sæson. 


Vi glæder os til 2020-sæsonen og håber I vil hjælpe os med at få vores børn og unge på banen. 

  • Information om de nye turneringer

    Vi har udviklet en række materialer, der her og nu kan give et indblik i den nye turneringsstruktur. 

     

    Nem guide til turneringerne 

    For at få et hurtigt overblik over den nye struktur og de turneringer der kan spilles fremover, vil vi anbefale at man læser vores lille folder: Turneringer for U25 spillere. Den er bygget op med faner, så det er let at slå op på den turnering, man ønsker at vide noget mere om.

    Det bliver muligt at købe denne folder til januar til 20 kr. per stk. 

     

    Oversigt over hvilke turneringer der kan spilles

    Hvis du ønsker et hurtigt overblik over hvem der kan spille hvilke turneringer, anbefaler vi at du bruger denne oversigt: 


    Baggrundskatalog

    Slutteligt har vi udarbejdet et større dokument der beskriver baggrunden for udviklingen af den nye aktivitets- og turneringsstruktur. Det er ikke nødvendigt at læse dette dokument for at forstå og deltage i det nye turneringssetup. Dette dokument er primært tænkt til personer, der ønsker et dybere kendskab til overvejelserne bag udviklingen af den nye aktivitets- og turneringsstruktur.
     

    Få også et overblik over priserne på U25 turneringerne her.

  • Overblik over træffællesskaber (vigtig viden)

    For de nyeste og spillere, der ikke har fået taget helt hul på turneringsgolf, arrangeres der i den nye turneringsstruktur træf lokalt, der skal gøre det trygt og attraktivt at komme til golfturnering.

    I den forbindelse etableres 21 træffællesskaber i hele landet, og alle klubber tilknyttes et sådant fællesskab. Typisk består et træffællesskab af 6-7 klubber. Klubberne i træffællesskaberne lægger på skift anlæg til et træf (Jungletræf/Super6) på et valgfrit tidspunkt i den sidste hele uge af hver måned i sæsonen. Dette betyder, at børn og voksne altid ved, hvornår på måneden de kan regne med at komme til træf, og samtidig giver det de enkelte klubber frihed og fleksibilitet til at vælge, hvornår det passer godt hos dem, f.eks. i forhold til belægning i klubben, mulighed for at få frivillige til at hjælpe, sammenkoble med andre aktiviteter mm. Det er målet, at hver klub afholder ét træf hvert år, hvilket vil betyde, at man i fællesskab kan tilbyde alle børn i denne målgruppe på tværs af hele landet at deltage i et træf hver eneste måned i sæsonen i deres nærområde (ønsker man at læse mere om dette, kan man læse side 22-27 i Aktivitets- og turneringsstruktur for U25 spillere )


    Oversigt over træffællesskaber

    På følgende link findes fordelingen af træffællesskaber. Fællesskaberne er fortrinsvis dannet inden for distrikternes grænser. I enkelte tilfælde er der i samarbejde med klubberne truffet aftale om at krydse distriktsgrænserne, enten pga. eksisterende samarbejder eller andre hensyn. 

    Af oversigten fremgår det også hvilke klubber der skal afholde træf i hvilke måneder. Denne fordeling er selvfølgelig helt fleksibel og man er velkommen til at bytte internt hvis man ønsker dette. Som udgangspunkt er der lagt op til, at den afviklende klub afholder både jungletræf og Super6 den samme dag. Dette kan det enkelte træffællesskab også selv afgøre om man ønsker at strukturere på en anden måde. 

     

    Oversigt over træffællesskaber

     

    Vi vil opfordre til at alle klubber der deltager til træf har en hjælper eller to med, som kan hjælpe som frivillige i de 2-3 timer et træf varer. På den måde skal den afviklende klub ikke ud og finde en masse frivillige. Ligeledes anbefales det at forældre der er til stede inkluderes, så der er hænder nok til at hjælpe med, at alle får en god turneringsoplevelse. 

    I starten af det nye år, bliver det, muligt at mødes med distrikterne og få mere viden omkring træffællesskaberne, stille alle sine spørgsmål og tanken er at man her kan sætte sig sammen med de øvrige klubber i sit træffællesskab og distriktets træfkoordinator og begynde at planlægge hvordan man vil organisere træffene i sæsonen 2020. Begynd derfor allerede nu gerne at overveje om I har en person i klubben der brænder for denne gruppe af juniorer (nye- og højhandicappede), som kunne have lyst til at være træfansvarlig i jeres klub og være med til at lave nogle fantstiske golfoplevelser for børn og unge. Det vil være fantastisk hvis denne/disse personer kan deltage på opstartsmøderne i distrikterne. 

     

    Træf opstartsmøderne afholdes som følger: 

    Distrikt 1 (Nordjylland): 22. marts

    Distrikt 2 (Midtjylland): 26. januar kl. 13-16

    Distrikt 3 (Sydjylland og fyn): 4. marts kl. 19 - i Vejen Idrætscenter

    Distrikt 4 (Nordsjælland): 11. januar

    Distrikt 5 (Midt- og Sydsjælland): 5. februar

     

    Slutteligt vil vi også lige nævne, at forårsmøderne i distrikterne er fastlagt og temaet også her bliver den nye aktivitets- og turneringsstruktur. Forårsmøderne er henvendt til klubbernes juniorudvalg. Vi håber at flest mulige har lyst til at deltage.

    Distrikt 1 (Nordjylland): 15. marts

    Distrikt 2 (Midt- og Vestjylland): 26. januar kl. 13-16

    Distrikt 3 (Syd-, Sønderjylland og Fyn): 18. marts

    Distrikt 4 (Nordsjælland): 9. marts

    Distrikt 5 (Sydsjælland og øer): 18. marts

  • Turneringsbetingelser og materialer

    I øjeblikket arbejder vi på højtryk med at blive klar til den nye sæson, hvor alle disse nye tiltag implementeres. Herunder har det selvfølgelig høj prioritet at al den information man kunne ønske sig bliver tilgængelig. 

     

    Hjemmeside

    I løbet af januar vil vores hjemmesider blive opdateret med det nye turneringsunivers. Her skal al information og materialer være tilgængelige på ét samlet sted. Hver enkel turnering i den nye struktur får sit eget univers og det bliver muligt at finde til tilmelding, turneringsbetingelser, materialer, kurser og alt hvad der ellers er relevant i forbindelse med turneringsgolf. 

     

    Følgende hjemmesider er under opbygning: 

    danskgolfunion.dk

    www.distrikt1.danskgolfunion.dk

    www.distrikt2.danskgolfunion.dk

    www.distrikt3.danskgolfunion.dk

    www.distrikt4.danskgolfunion.dk

    www.distrikt5.danskgolfunion.dk

    golf.dk

     

    Turneringsbetingelser

    I løbet af februar 2020 offentliggøres alle turneringsbetingelser for 2020 samlet.

     

    Andre materialer

    Der vil løbende frem til sæsonstart blive lavet materialer, der kan anvendes i børn og unges turneringsgolf. Herunder opdatering og udvikling af guides til forældre og tilskuere, hard card, voksenmarkørguide, guide til holdledere og klubansvarlige, online caddiekursus, guide til voksenhjælpere/caddier mm. Alle disse materialer offentliggøres på hjemmesiderne.