Ny ungdomsrække i Danmarksturneringen

04/10 - 2019 |

I 2020 introducerer Dansk Golf Union en ny ungdomsrække i Danmarksturneringen. De unge får deres helt egen række, ligesom herrer/damer - seniorer, veteraner og superveteranerne har det i dag.

Den nye ungdomsrække i Danmarksturneringen er et led i et større udviklingsprojekt i DGU – som skal være med til at sikre at vores udbud af turneringer og aktiviteter på juniorområdet i så høj grad det er muligt tilgodeser og støtter op om de unges behov, både sportsligt og socialt.

NB: efter udsendelse af dette Klubnyt er der udsendt et opfølgende Klubnyt med uddybning af dispensation. Læs dette her I den forbindelse er der formuleringer i dette Klubnyt som er rettet for at undgå misforståelser fremover.

 

De 5 vigtigste ting, I skal vide om den nye ungdomsrække i Danmarksturneringen:


1.Tilmelding og antal hold:

Tilmeldingen til ungdomsrækken åbner i dag og alle klubber kan deltage med op til 3 ungdomshold, ligegyldigt hvor mange hold man ellers har med i Danmarksturneringen.

Tilmeld jeres ungdomshold her

 

2. Spilleweekender:

Ungdomsholdene spiller i de samme 3 spilleweekender i Danmarksturneringen, og spiller under de samme turneringsbetingelser, som alle de andre rækker.

Ved sæsonens start spilles en kvalifikationsturnering i hhv. øst og vest.

Læs mere om dette her

 

3. Holdet, deltagerne og spilformatet:

Et ungdomshold består af 4 spillere: min. tre U21 spillere og maks. én U25 spiller. Holdet kan være et rent drengehold, et rent pigehold eller et hold bestående af både drenge og piger. Der spilles to singler og en foursome. Der spilles hulspil, 18 huller.

 

4. Handicap

Ungdomsrækken er primært for dem der spiller i handicap 18 eller derunder. Det betyder dog ikke at man ikke kan have spillere med et lidt højere handicap med på holdet også.

 

5. Finale og op- & nedrykning

I elitedivisionen spilles finalen som i Santander rækken. De 2 bedste østhold møder de 2 bedste vesthold og spiller om guld, sølv og bronze. I 1. division og kvalifikationsrækken vil man enten rykke direkte op eller spille oprykningsspil – på samme vis som i de andre rækker.

 

Hvem kan/skal spille på et ungdomshold i Danmarksturneringen?

 

 

De nedenstående anvisninger skal som udgangspunkt følges.

  • Alle U21 kan spille i ungdomsrækken, desuden kan én U25 spille med pr. hold.
  • 16+ afgør selv om de vil spille i ungdomsrækken eller i herre/damerækken
  • U16 spiller som udgangspunkt* i ungdomsrækken.

 

*Hvis en U16 spillers niveau er højt nok til at spille i en herre/dame række og man fra klubbens og forældrenes side mener det vil være sportsligt udviklende for spilleren at spille der, så kan det også lade sig gøre. Det kræver dog følgende:

  • At det pågældende herrehold spiller i 2. division eller højere

  • At det pågældende damehold spiller i 1. division eller højere

 

I særlige tilfælde hvor de ovenstående anvisninger ikke kan opfyldes, vil det være muligt at søge om dispensation. Læs mere om dette her