Nybegyndere og spillere som tidligere havde mere end handicap 54

19/11 - 2020 | Nick Hüttel Olesen

I det nye handicapsystem fra januar 2021 kan man maksimalt have et handicap på 54, og det betyder, at alle med et højere handicap får dette reduceret til maksimalt 54 ved årsskiftet.  

Ved overgangen til det nye system beregnes, som bekendt, et gennemsnit af spillerens bedste handicapresultater, som dog maksimalt kan være 54.

Det vil sige at spillere med højere handicaps højst sandsynlig har en række scores, hvor der er er spillet til mere end handicap 54, og dermed bliver selve beregningen af gennemsnittet af de bedste efterfølgende begrænset til 54. 

 

Figur 1

I den nye handicapsystem kan man højst have handicap 54 og der findes kun dette ene handicap. 

Alt over 54 eksisterer ikke mere, og alle der før havde mellem 72 og 54 får nu 54 uanset at de ikke kan spille til det. 

Det har skabt den udfordring at der nu er to grupper af spillere som vi tidligere har kunne se forskel på, nemlig spillere med handicap 54, som reelt kan spille til det og har "opnået" handicap 54, og spillere som er blevet sat i 54 af systemet og som ikke kan spille til det. Vi har således ikke et godt udtryk for deres spillestyrke. 

For at kunne skelne disse to grupper fra hinanden har vi i GolfBox opfundet statussen WHS Begynder der markerer at spilleren er begynder, og ikke har (eller kan) spillet til hcp 54, uagtet at spilleren reelt HAR handicap 54.

MEN der er ikke noget der hedder WHS begynderhandicap da der kun findes ét handicap. 

 

Figur 2

 

En markering i WHS Begynder har følgende konsekvenser (uagtet at det faktiske handicap ER 54): 

1. Der generes en kunstig score i spillerens scorearkiv med et handicapresultat der svarer til hvad klubben plejede at oprette nybegyndere i (figur 3 herunder). Det er en score og ikke et handicap!

2. Der åbnes for at spilleren og administrator løbende kan se i GolfBox hvad spillerens laveste handicapresultat/score er (figur 4). Altså det bedste handicap spilleren reelt har spillet til, og det bedste udtryk vi har for spillerens faktiske spillestyrke. 

3. I takt med at spilleren afleverer scores der er bedre og bedre, vil spilleren og klubben løbende kunne følge med i progressionen imod faktisk at kunne spille til deres handicap på 54. Deres spillestyrke reflekteres så at sige i deres laveste handicapresultat og ikke i deres handicap. 

4. Når spilleren første gang reelt har spillet en runde til et handicap på 54, fjernes markeringen i WHS Begynder da spilleren nu har spillet til 54, og der er overensstemmelse mellem spillestyrke og handicap. 

5. Når der er spillet til 54, fjernes alle gamle scores med handicapresultater over 54 fra scorearkivet, således at der kun beregnes et gennemsnit af scores efter spilleren første gang opnåede 54. 

 

Figur 3

 

Når en spiller har statussen WHS begynder, så vil de få vist deres laveste handicapresultat på deres profil (punkt 2): 

Figur 4

 

Det er forhåbningen at i og med at spilleren løbende via sit laveste handicapresultat kan følge med i forbedringen af spillestyrken og at kunne spille til sit handicap på 54, så bibeholdes noget af den glæde ved forbedring som tidligere blev oplevet ved at sænke sit handicap fra 72 og ned. Det skulle gerne bidrage til at kunne fastholde medlemmer som ellers bare ville opleve at de ikke kan spille til deres handicap. 

Det vil altid være det laveste handicapresultat i arkivet som fremgår af visningen (figur 5), så spilleren herunder kan således følge med i, at det laveste handicapresultat er 60,4, og det er spillerens nuværende niveau. Spilles der en ny runde i f. eks. 58,2, vil det være det nye laveste handicapresultat, og således kan spilleren følge med i rejsen ned mod 54. 

 

Figur 5

 

Der er selvfølgelig stadig den ulempe at hvis spilleren deltager i stablefordturneringer i klubben, så vil han/hun stadig ikke opnå særligt mange antal point da de jo har et handicap på 54 som de ikke kan spille til - endnu. Men det er vilkårene i det nye handicapsystem og det er jo ikke anderledes en det var for relativt få år siden hvor man heller ikke kunne have et handicap på 72. 

Da der IKKE findes et alternativt "begynderhandicap" over 54, er det ikke muligt at få udskrevet scorekort der tildeler ekstra slag på banen baseret på begynderens faktiske spillestyrke. 

 

Tildelte slag i stableford begynderturneringer

At kunne følge med i sin spillestyrke via det laveste handicapresultat, giver en ekstra mulighed for at give nybegyndere en god oplevelse i turneringer, som dog ikke må forvirres med et alternativt begynderhandicap - der som sagt ikke findes. Denne mulighed som klubben kan overveje er: 

Når WHS begyndere (har handicap 54 man kan ikke spille til det) deltager i turneringer så får de ikke et "fair" spillehandicap (antal tildelte slag) i forhold til deres spillestyrke sammenlignet med deres konkurrenter i turneringen. For en "fair" konkurrence har de, i turneringen, behov for et højere spillehandicap.

Heldigvis har vi i spillerens "laveste handicapresultat" et godt udtryk for spillerens spillestyrke og hvad der ville være et fair handicap, hvis man kunne have et højere handicap. En turneringskomité (fx begynderudvalget der arrangerer begynderturneringer) kan derfor, i turneringen, vælge manuelt at erstatte spillerens handicap på 54, med det laveste handicapresultat som spilleren har. 

 

På den måde kan en WHS begynder med handicap 54, men en spillestyrke på 60,4 (har aldrig spillet bedre end et handicapresultat på 60,4), få beregnet et spillehandicap (og dermed antal tildelte slag), til denne turnering, ud fra "handicap" 60,4. Det vil give en fair konkurrence på antal stablefordpoint, i forhold til andre spiller hvis spillestyrke fx er 72, 65,3, 53,4, 48,1, 45,7, 70,0, 61,5 etc. Den der reelt har spillet bedst i forhold til deres spillestyrke vil få flest stablefordpoint og dermed vinde.

En WHS begynder (med handicap 54) der i turneringen sættes til sin spillestyrke på 60,4 vil således opnå 37 point (og måske vinde) hvis der spilles et slag bedre end et "handicap" på 60,4, og det vil være en fair sammenligning med alle andre spillere i turneringen (herunder spillere med handicaps under 54) 

Når scorekortet sendes til spillerens scorearkiv (og dermed handicapberegning) vil spillerens reelle handicap på 54 blive brugt, og et noget lavere antal stablefordpoint vil således fremgå af arkivet. Ligeledes vil det resulterende handicapresultat være begrænset af et handicap på 54. 

OBS! Hvis ovenstående alternative løsning hvor handicappet kunstigt forhøjes i turneringer, vurderes at skabe mere forvirring vedr. handicappet hos begyndere, end det skaber glæde i disse turneringener, så bør klubben IKKE bruge denne løsning, men "bare" vende begyndere til at resultater baseres på et handicap på 54 eller lavere. 

 

Kort fortalt:

1. Alle spillere kan maksimalt have handicap 54 - også nybegyndere.  

2. Spillere som ikke kan spille til det endnu, kan markeres som WHS begyndere, for at kunne vise dem deres reelle spillestyrke (laveste handicapresultat) 

3. WHS begyndere kan følge med i deres løbende forbedring i spillestyrken, forhåbentligt med det resultat at det er sjovere at spille golf i starten. 

4. Der findes ikke et "alternativt begynder handicap", og der kan ikke udskrives almindelige scorkort fra et højere "handicap"

5. Turneringskomitéer KAN dog overveje at bruge det alternative udtryk for spillerens spillestyrke (laveste handicapresultat) til at beregne spillehandicap i en given turnering.