Nye retningslinjer fra Kulturministeriet vedr. turneringer og stævner

11/06 - 2020 |

Kulturministeriet har d. 10. juni udgivet nye retningslinjer for udendørsidræt i Danmark. Disse kan læses her.

Nyt i disse retningslinjer er, at Kulturministeriet for første gang i corona-krisen går direkte ind og forholder sig til turnerings- og stævneaktiviteter. Danmarks Idrætsforbund og DGI har på baggrund af Kulturministeriets retningslinjer udsendt en vejledning til alle idrætter, som kan læses her.

 

Efter længere dialog med Danmarks Idrætsforbund kan Dansk Golf Union hermed komme med følgende anbefalinger fsva. afvikling af golfturneringer i forhold til de nye retningslinjer. 

  1. Der kan afvikles turneringer med løbende start. Vær opmærksom på ikke at forsamle mere end 50 personer på noget tidspunkt (restaurant undtaget).

  2. Der kan afvikles turneringer med gunstart med op til 50 deltagere. Vær opmærksom på ikke at forsamle mere end 50 personer på noget tidspunkt (restaurant undtaget). Dette gælder især omkring ankomst, registrering og afslutning. Såfremt man ønsker at afvikle en gunstart med mere end 50 deltagere, kan golfklubben søge den lokale politimyndighed om tilladelse.

 

Det er forventningen, at forsamlingsforbuddet hæves til 100 personer d. 8. juli. Det bør derfor være muligt at afvikle stort set alle golfarrangementer efter d. 8. juli.

 

Læs Dansk Golf Unions nye retningslinjer her