Opstilling af singler i Danmarksturneringen

22/02 - 2017 |

Vi har blandt holdkaptajner og eliteformænd lavet en spørgeundersøgelse om et enkelt punkt i turneringbetingelserne til Danmarksturneringen.

Det drejer sig om, hvorvidt man i klubberne ønsker, at der skal være fri opstilling i singlerne i alle divisioner og rækker.

Flertallet ønsker, at der fortsættes med opstilling i handicap-rækkefølge, så det gør vi. Det vil også fortsat være et krav, at en spiller har EGA-handicap.


I Santander divisionen for herrer vil der fortsat være fri opstilling.

Et af vores argumenter for at indføre fri opstilling i singler var, at uheldige situationer med en udebleven spiller, som i værste fald kunne medføre diskvalifikation for et helt hold, kunne undgås.

 

Ændringer i betingelser

Når det ikke bliver aktuelt med fri opstilling, har vi valgt at ændre betingelserne således, at en match udgår, hvis en spiller, der fremgår af holdopstillingen, ikke møder op. Den manglende spillers match tabes med maksimale cifre, og alle øvrige matcher spilles i henhold til den afleverede holdopstilling.