Skal I være Årets Short Game Klub 2021?

12/03 - 2021 |

På mandag d. 15. marts starter DGU Short Game sæsonen og dysten om at blive Årets Short Game Klub 2021 sætter i gang.

Hver eneste registrerede Short Game runde vil frem til og med d. 31. oktober 2021 tælle med i klubbens samlede Short Game Order of Merit score.

Klubben som har optjent flest point d. 31. oktober vil blive kåret som Årets Short Game Klub og vinde kr. 8.000 til  juniorarbejdet i klubben.

Sidste sæson vandt Køge Golf Klub og forrige sæson var det Brønderslev Golfklub, der trak det længste strå. Er det jeres klub, der skal øverst på sejrsskamlen i år?

Se artikler om de to tidligere vindere:

 

Hvordan kommer vi i gang i vores klub?

Hvis I ikke har stiftet bekendtskab med DGU Short Game banen før, så kan I læse mere om konceptet på vores hjemmeside: 

DGU Short Game

 

I de kommende uger/måneder vil hjemmesiden på Short Game området blive opdateret med lidt ny information, men I er også altid meget velkommen til at tage kontakt til turnerings- og udviklingskonsulent, Tanja Lewis, hvis I har spørgsmål eller har brug for hjælp til at komme i gang med DGU Short Game i jeres klub. Direkte tlf. 4326 2688 - email: taw@dgu.org